Debat: Invester i grønne og sunde bygninger – det giver bedre luft i økonomien og i de kommunale velfærdsinstitutioner

Indsendt af: Ruben Kilgast, VP Digital Energy i Schneider Electric, Erik Boyter, direktør i WindowMaster, Anne Ramskov Toft, Senior Market Director, Nordics, i VELUX og Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI

I disse dage modtager samtlige godt 2.500 byrådsmedlemmer i Region Nordjylland og resten af Danmark et brev fra os. Det gør de, fordi virkeligheden for landets største bygningsejer kommunerne – er under hastig forandring. Energikrisen truede sidste år med at koste kommunekasserne 1,3 mia. kr. ekstra på energiregningen. Det svarer til mere end 10 mio. kr. i gennemsnit pr. kommune. Et enormt beløb for mange kommuner, der hvis de høje priser havde varet ved – skulle findes i folkeskolen, på ældreområdet eller et andet sted på det kommunale budget.

Kommunernes bygninger er også omdrejningspunktet for de nye EU-regler i energieffektivitetsdirektivet, som Danmark nu skal i gang med at implementere. Med det kræver EU, at alle kommuner skal spare 1,9 pct. af energiforbruget og energirenovere 3 pct. af bygningsarealet hvert år. Kommunerne har jo prøvet det før, da de under energikrisen blev nødt til at skrue ned til 19 grader i landets skoler, rådhuse og idrætshaller for ikke at sprænge budgetterne. Det var energistyring på den hårde måde. Men med software og intelligente, digitale løsninger kan kommunerne nemt styre energiforbruget, indfri kravene fra EU og drage fordel af potentialerne ved at energirenovere og -optimere deres bygninger. Vel at mærke uden at borgerne og politikerne går rundt og fryser.

Massive gevinster ved energieffektiviseringer og -renoveringer
I Region Nordjylland kan der fx spares ca. 37 mio. kr. på energiregningen, viser tal fra energirådgiverne i NRGi. Gevinster, som kan høstes ved at energirenovere de kommunale bygninger, fx gennem nye vinduer og effektivisere med intelligent, digital styring af energiforbruget. Heldigvis kan der opnås en stor effekt uden at man behøver foretage en dyb renovation. Digitale løsninger er fleksible og skalérbare, og investeringen er derfor meget lille i forhold til at skulle gennemrenovere den offentlige bygningsmasse. Foruden en lavere energiregning accelererer bygningsautomatik og energirenoveringer også den grønne omstilling, skaber gode, grønne, lokale job og forbedrer indeklimaet i fx skolerne, daginstitutionerne og ældreplejen.

Et usundt indeklima er skyld i, at danske børn hvert år ligger syge i 30.000 skoledage. Samtidig går vi glip af en enorm samfundsøkonomisk gevinst ved et forbedret indeklima på mere end 400 mio. kr. årligt. Når vi energirenoverer vores velfærdsbygninger, skaber vi med andre ord bedre luft i både det kommunale budget, i klasseværelset på den lokale folkeskole, for de ældre på plejehjemmene og de mange kommunalt ansatte, der færdes i bygningerne hver dag.

Hjælp kommunerne på vej mod bedre bygninger
Desværre er der en række forhindringer for de mange progressive kommuner, der gerne vil energirenovere og effektivisere deres energiforbrug. Anlægsloftet er en af de primære barrierer. Det sætter grænsen for, hvor mange kommunekroner der må gå til fx at renovere. Samtidig har kommunerne utilstrækkelige lånemuligheder, når de fx planlægger nye, grønne investeringer og projekter.

Vi mener derfor, at anlægsloftet og lånbekendtgørelserne bør moderniseres, så de ikke længere er en hæmsko for kommunale klimatiltag. Grønne energirenoveringer bør helt undtages fra anlægsloftet, så der kan åbnes for de mange energisparepotentialer i de kommunale bygninger til glæde for grøn omstilling, kommunernes økonomi og brugerne af de kommunale bygninger.

Vi afventer lige nu regeringens plan for implementeringen af de nye EU-krav. Det skulle rigtig gerne munde ud i en ambitiøs, grøn og fornuftig strategi for energiforbruget i Danmark. Indtil da håber vi, at byrådsmedlemmerne i Region Nordjylland vil nærlæse vores brev og overveje, om der kan gøres mere for at trække kommunens bygninger bedre med ind i den grønne omstilling – til gavn for både økonomien, klimaet og borgerne.

Læs også: Nye ændringer i Grøn Pulje kan have stor betydning for Mariagerfjord