Debatindlæg: Er nærdemokratiet mon under afvikling ?

Om få uger topper valgkampen til årets ”store demokratifest” Kommunalvalget, og kandidater myldrer ud på gader og stræder, i lygtepæle og på halmballer for at gøre sig synlige. Mange af de siddende kommunalpolitikere popper nu op i offentligheden efter 4 år i dvale i rådhusenes mødelokaler, og graver ”one-liner slogans” op – for flere et genoptryk – der kan godtgøre at vælgerne bør se i deres retning når krydset skal sættes den 18. november.

Partiernes kandidatlister rummer få nye navne på håbefulde partimedlemmer, der godt kunne tænke sig at ”gå til politik”. Nogle af de garvede med flere år på bagen tager lige en ekstra runde i manegen, da det kan være svært at slippe honoraret og det hyggelig samvær i udvalg og byråd. Her finder man løsninger uden kant og uden antydning af konflikt. Det skal jo gerne være hyggeligt at ”gå til politik”.

Kommunalvalgets kandidatlister rekrutteres i disse år blandt medlemmerne i skrumpende partiforeninger. Alle med en lille byrådsdrøm i maven kan komme på listen uden de store sværdslag.

Det er under 3 % af borgerne der er medlem af et politisk parti, og af den vej påvirke hvem der skal kandidere til pladser i Byråd og have de gyldne kæder som borgmestre.  Medlemstallene i partierne rasler ned i disse år, og det er tydeligvis en trussel for det hæderkronede nærdemokrati i Danmark.

Ved det seneste kommunalvalg i Mariagerfjord forsøgte Radikale at generobre en plads i Byrådet, og med knap 500 stemmer lykkedes det ikke. Alene medlemstallet i partiforeningen, som indenfor de seneste 10 år er blevet halveret og nu ned på 15 medlemmer, gjorde det vanskeligt at finde bare 5 kandidater, der på geografi, alder og køn kunne skabe et grundlag for at udløse et mandat. Og fred være med det. Radikale mærkesager har  måske ikke appel til borgerne i en landkommune som Mariagerfjord?. Oplevelsen var dog i høj grad at valgkampen handlede om emner der var opfundet til lejligheden, såsom hvordan man kan håndtere trafikstrømmen gennem Hobro – en gordisk knude, som ingen ædruelig politisk kandidat havde en kinamands chance for at løsne.

Nu overvejer Radikale at lukke partiforeningen, da man end ikke kan finde bare en enkelt der vil sidde i Bestyrelsen, eller for den sags skyld opstille til Byrådet. Isoleret set lever vi nok med det, men bekymringen går da på at kun en lille brøkdel af de knap 500 der gav partiet sin stemme vil engagere sig i det lokalpolitiske foreningsarbejde.

Problemet er generelt og bekymrende for om vores nærdemokrati har spillet fallit. Den lokalpolitiske debat mellem valgene er pænt sagt fraværende, og oplevelsen er at der ikke megen politisk kant i det der foregår i det daglige arbejde i udvalg og byråd.  Som en flue på væggen kan man næppe identificere hvem der repræsenterer hvilket parti, men måske – på en god dag – hvilket lokalområde man  er valgt i !. I gamle dage kaldt sognerådspolitik.

Uden at det bare skal lyde som en sur analyse, tænker jeg at det primære budskab må være at få de unge – og for den sags skyld også alle vi andre –  til at forstå, at uden et fremtidigt engagement i det lokale demokrati, ender hele den kommunale beslutningskraft hos embedsværket. Mon det er det vi har lyst til, selvom det måske ville være det letteste.

Med lokalpolitisk hilsen og god valgkamp

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!