Debat

Debatindlæg: Masser af plads men manglende rummelighed?

Af Byrådskandidat for Danmarksdemokraterne Per Roth

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 5. november 2025

Jeg har læst i avisen, at valgmødet i Mariager den 9. november er flyttet fra Den Gamle Biograf til Mariagerhallen på grund af ”overvældende interesse” for arrangementet.

Selvom pladsen er blevet udvidet ganske væsentligt, er der dog ikke blevet plads til flere i panelet. Det består stadig af 3 Venstremænd, 2 socialdemokrater og en fra hver af partierne Liberal Alliance, Konservativt Folkeparti, SF og Dansk Folkeparti, men stadig ingen fra hverken Danmarksdemokraterne, Kristendemokraterne eller Alternativet.

Jeg undrer mig over, hvordan man har konstateret den ”overvældende interesse”, da der jo ikke er tilmelding til arrangementet.

Mon flytningen i stedet skyldes, at kommunen ikke tillader politiske arrangementer i dens lokaler, hvis alle partier ikke bliver inviteret, og derfor har bedt arrangørerne enten invitere alle eller flytte arrangementet?

– Hvorfor ikke bare sige sandheden – troværdigheden har tilsyneladende ikke stor plads i Cittaslow og Mariager Byliv, men Jane Grøn og Mette Bay Velling er måske bange for konkurrence?

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!