Nyheder
Debatmøde om flygtningene
.LOF Mariagerfjord/Rebild afholdt onsdag aften debatmøde om den udfordring Mariagerfjord har i opgaven, at få de mange flygtninge vi modtager integreret. Som oplæg til den efterfølgende debat var samfundsdebattør og politiker Naser Khader hyret ind til at give alle et indblik i baggrunden for konflikten i den Arabiske verden som er årsagen til flygtningestrømmen. Og […]
.
LOF Mariagerfjord/Rebild afholdt onsdag aften debatmøde om den udfordring Mariagerfjord har i opgaven, at få de mange flygtninge vi modtager integreret.
Som oplæg til den efterfølgende debat var samfundsdebattør og politiker Naser Khader hyret ind til at give alle et indblik i baggrunden for konflikten i den Arabiske verden som er årsagen til flygtningestrømmen. Og da det er Syriske borgere vi skal modtage i år, var opgaven for Khader også, at give alle et uddybende indtryk af hvem denne befolkningsgruppe er.
De 130 fremmødte hørte intenst på Naser Khaders beskrivelse af den arabiske verdens udfordringer på både regimer og religioner, hvor sidstnævnte har mange forskellige varianter/stammer, hvilket også giver anledning til uro i landene. Khader var også inde på den politiske udfordring med et Rusland der støtter den Syriske regering, og Europa/USA der mener den skal væk som en del af løsningen for landet.
For så vidt angår de flygtninge vi modtager fra Syrien kunne Khader bekræfte forhåndsmeldingerne om, at mange af dem der kommer til området vil være veluddannede og pointen omkring denne bekræftelse var, at udgiften for at komme ud i landet var så stor, at kun de veluddannede med penge på bogen har haft råd til det.
Efter Naser Khaders indlæg udtrykte Borgmester Mogens Jespersen det meget rammende med udsagnet, at den viden og indsigt Khaders havde leveret i dag, havde enorm stor værdi i opgaven at få vore nye borgere ordentlig integreret i vor kommune.
I den efterfølgende debat om den lokale udfordring sad, udover Khader og Borgmester Mogens Jespersen også Arbejdsmarkedschef Michael Tidemann og byrådsmedlem Edin Hajder.
Meldingen fra panelet var, at man her i kommunen ikke vil vælge løsningen med, at lave et flygtningecenter som kan huse de mange, idet integrationsopgaven bliver umulig hvis flygtninge klumper sig sammen på et sted. Man skal ud og have kontakt med borgerne, og her bl.a. finpudse de basale sprogkundskaber man får på sprogskolen.
Spørgelysten var stor med mange spørgsmål til såvel Khader på det internationale, som de 3 panel deltagere omkring de lokale forhold, og alle gik hjem fra mødet meget mere oplyst.
LOF´s Skoleleder Jan Vestergaard, ser tilbage på et succesfuldt debatarrangement og sluttede af med budskabet, at LOF involverer sig i integrationsopgaven via Folkeoplysning for flygtninge. Dette er et fælles projekt på landsplan, hvor aftenskolerne går på banen, eksempelvis med at tilbyde deltagelse på kurser, hvor man kommer i kontakt med de lokale borgere, eller måske bruge de kompetencer flygtningen har til inddragelse i undervisning m.m.