.
Af Ivan Nielsen, Arden:
OueValsgård-Rostrup Pensionistforening har for nyligt været på Udflugt.
Turen gik til Hjerl Hede, og der var skiftende vejr men for det meste tørvejr.
Ved ankomsten spiste vi middag som bestod af Flæskesteg med tilbehør, og desserten var fromage med frugter.
Der blev arbejdet i de fleste huse. Der var i særdeleshed Savværket, som lavede store kævler om til bænke sæder – det var en stor Lokomobil der trak saven, og der var Bageri, dette var fra Ravnkilde. Den gamle bager var selv i bageriet, han er 83 år men stod stadig ved ovnen, og den gamle købmandsforretning solgte hjemlavet slik.
Vi så også et Stude forspand – ham der styrede dem havde været på pladsen i 40 år og studene var 9 år gamle jo, der var nok at se på.
Vi indtog Kaffen brygget i Bussen og Kage hjemmefra bagt af Gundhild & Rosa – og så gik turen hjem ad.
Og som sædvanlig var det John & Lotte der havde tilrettelagt turen med Rasmus ved rattet og en TAK til alle.