Nyheder

Demokrati eller diktatur ?

AF Iver Schmidt Sørensen Pejtersborgvej 7,1.tv 9560 Hadsund. Tlf.: 29878805 Spørgsmålet afgøres når kommunalbestyrelsen tager stilling til Lokalplan 97/2016 . Et kommunalt styre er demokratisk valgt for at varetage borgernes interesser både med en sund byudvikling, og et fornødent hensyn til bestående bebyggelser og ikke kun imødekommer entreprenørers interesser med høje bygninger der ikke harmonerer […]

Demokrati eller diktatur ?
29. juni 2016
Af Redaktion

AF Iver Schmidt Sørensen Pejtersborgvej 7,1.tv 9560 Hadsund. Tlf.: 29878805

Spørgsmålet afgøres når kommunalbestyrelsen tager stilling til Lokalplan 97/2016 .

Et kommunalt styre er demokratisk valgt for at varetage borgernes interesser både med en sund byudvikling, og et fornødent hensyn til bestående bebyggelser og ikke kun imødekommer entreprenørers interesser med høje bygninger der ikke harmonerer med det bestående bybillede. Set fra både land og vandsiden.

Bygninger i 4 etager nær fjordområdet vil ødelægge det harmoniske og indbydende billede man får af Hadsund når man ankommer til byen fra sydsiden, eller set fra fjorden.

Det fremmer ikke lysten til at bosætte sig i Hadsund hvis byen virker indrammet og skæmmet af højhusbygninger.

Et skræmmende eksempel er Aalborg havnefront hvor højhuse uskønt murer byen inde.

Byudviklingen kan jo ske med højeste bygninger øverst/bagerst og derfra trappe ned mod fjorden. Det har flere byer indset og efterlever.

Derved bevares et harmonisk indtryk af byen set både fra fjorden og sydsiden, samtidig med udsigten fremmest for flest mulige.

Håber kommunalbestyrelsen vil genoverveje lokalplanforslaget der omfatter indtegnede område Jacob Møllersgade, Kirkegade og Jernbanegade og tage hensyn til det denne indsigelse. Dette gælder også senere kommende forslag vedrørende Aldi arealet.

.

Makerspace i Hobro: Kreativ ferie med 3D-print og laserskæring

Læs også: Makerspace i Hobro: Kreativ ferie med 3D-print og laserskæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev