Forbruger
Den mindste ishytte i Mariagerfjord klar til endnu en sæson: Sommer, is og landsbyhygge venter i Norup”
På fredag, den 23. maj slår den lille selvbetjenings-ishytte Isbjørn dørene op for sommersæsonen 2025. Beliggende på Nebstrupvej 1 i Norup danner hytten ramme om hygge, is og nærvær – og tiltrækker både lokale og besøgende fra hele Mariagerfjord Kommune.
På fredag, den 23. maj slår den lille selvbetjenings-ishytte Isbjørn dørene op for sommersæsonen 2025. Beliggende på Nebstrupvej 1 i Norup danner hytten ramme om hygge, is og nærvær – og tiltrækker både lokale og besøgende fra hele Mariagerfjord Kommune.
Et sommerpust af landlig idyl
Det er parret Laura Holm og Bjørn Scherbarth, der står bag Isbjørn, som nu går ind i endnu en sæson med deres lille, men populære ishytte. Her kan man selv betjene sig med et bredt udvalg af is, slik, sodavand, chips, iskaffe og alkoholfrie øl – og betale enten med MobilePay eller kontanter.
”Selvom hytten er lille, kan oplevelsen jo godt være stor”, udtaler Bjørn Scherbarth med et smil.
Overfor Isbjørn er der opsat borde og bænke, hvor man kan nyde sin is i ro og mag. Her er også et lille bogskab, hvor gæster kan tage en gratis bog med hjem eller bytte med en anden.
Kendte favoritter – og lidt nyt
Sæsonens sortiment byder som altid på velkendte isfavoritter, men Laura og Bjørn har også valgt at tilføje et par nyheder, som skal overraske og glæde både børn og voksne.
Ifølge parret handler det ikke kun om is – men om at skabe noget særligt for lokalsamfundet, hvor de vil gerne være med til at skabe oplevelser og fællesskab på landet.
Nabo til natur og leg
I gåafstand fra ishytten ligger den nye store naturlegeplads, som blev indviet tidligere på året. Den populære legeplads har allerede tiltrukket mange familier, og med åbningen af Isbjørn er der lagt op til endnu flere hyggelige udflugter med både is og leg.
Isbjørn har åbent hele sommeren, og Laura og Bjørn håber, at både lokale borgere og feriegæster lægger vejen forbi Norup, da de glæder sig til at byde både lokale og turister velkommen.
Isbjørn holder åbent alle dage – og alle er velkomne.