Den skjulte ulighed i pensionsalderen: Hvem betaler prisen?

Hvordan ændringerne påvirker ufaglærte

I de seneste ti år er den typiske tilbagetrækningsalder steget betydeligt for ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er ufaglærtes tilbagetrækningsalder steget med hele 2,7 år. Faglærte og personer med korte videregående uddannelser har oplevet en lignende stigning på 2,6 til 2,7 år.

Denne udvikling er markant større end stigningen blandt akademikere, hvor den typiske tilbagetrækningsalder er steget med blot 0,9 år. Forskellen mellem de to grupper er blevet mindre over tid. For ti år siden, i 2014, trak ufaglærte sig tilbage 4,7 år tidligere end akademikerne, men i 2024 er forskellen kun på 2,9 år.

Folkepensionsalder og politiske beslutninger

En væsentlig faktor i ændringerne af tilbagetrækningsalderen er den politiske beslutning om at hæve folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. Den stigende pensionsalder er et led i et forsøg på at sikre den offentlige økonomis holdbarhed i takt med en aldrende befolkning. Samtidig har også ændringer i efterlønnen haft betydning. Efterlønsalderen er blevet hævet fra 60 til 64 år, og efterlønsperioden er blevet forkortet fra fem til tre år.

Forskellen på arbejdsmarkedet for ufaglærte og akademikere

Sune Caspersen, chefanalytiker i AE, påpeger, at selvom folkepensionsalderen er steget, er det især personer med kortere uddannelser, der har mærket konsekvenserne. “Det har været nødvendigt for dansk økonomi at lade folkepensionsalderen stige. Men det er også tydeligt, at det er dem med korte uddannelser, der har betalt regningen,” siger han.

I samme åndedrag nævner han også, at ændringerne ikke kun skyldes pensionsreformer. “Forskellene i tilbagetrækningsalder er virkelig indsnævret. Den stigende folkepensionsalder kan ikke forklare det alene. Også forringelserne af efterlønnen har medvirket til, at folk er nødt til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid,” forklarer Caspersen.

Hvordan arbejdsmarkedet er blevet mere rummeligt

Beskæftigelsesudviklingen har også haft en indflydelse på ændringerne i tilbagetrækningsalderen. De seneste års udvikling har gjort arbejdsmarkedet mere åbent og inkluderende for flere grupper, hvilket kan have betydet, at flere har haft mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er også blevet lettere for personer med kortere uddannelser at fortsætte i arbejde, selv når de nærmer sig pensionsalderen.

Hvad kan vi forvente fremover?

Med den politiske beslutning om at hæve folkepensionsalderen yderligere, vil denne tendens sandsynligvis fortsætte. Det er endnu ikke klart, om de stigende krav til arbejdsmarkedet vil fortsætte med at påvirke ufaglærte og faglærte i samme omfang, eller om flere vil kunne drage fordel af en større inklusion på arbejdsmarkedet.