Nyheder

Der mangler sund fornuft…

Af Klaus Hansen Den lokale ejendomsmægler Tom Pedersen med hovedkontor i Hadsund og satellit-kontorer i Øster Hurup og Arden deltager, som mange har bemærket, for tiden i DR2s dokumentarserie, Udkantsmæglerne. Tom Pedersen deltager med andre ejendomsmæglere fra lignende steder i Danmark i de i alt 8 udsendelser som sendes søndag aften kl. 21.00. Udsendelserne sætter […]

Der mangler sund fornuft…
15. august 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Den lokale ejendomsmægler Tom Pedersen med hovedkontor i Hadsund og satellit-kontorer i Øster Hurup og Arden deltager, som mange har bemærket, for tiden i DR2s dokumentarserie, Udkantsmæglerne.

Tom Pedersen deltager med andre ejendomsmæglere fra lignende steder i Danmark i de i alt 8 udsendelser som sendes søndag aften kl. 21.00.

Udsendelserne sætter fokus på den udvikling, som områderne har haft, siden finanskrisen satte ind for ca. 10 år siden.

Området Mariagerfjord har i dag en langt længere liggetid på boliger til salg og langt færre handler af både huse og sommerhuse Dog er de sidste måneder siden programmerne er optaget, gået noget bedre og der er mere optimisme at spore hos ejendomsmægleren Tom Pedersen, end som udsendelserne kan give indtryk af.

Vi kommer nok aldrig helt tilbage til hvordan det var en gang Men de seneste år har boligmarkedet været håbløst fastlåst, hvilket skyldes langt hen af vejen finanssektorens krav til rådighedsbeløb for långivning og senest kravet om egen opsparing på min. 5 % af købsprisen, fortæller Tom Pedersen og fortsætter, økonomi er en svær og kompleks ting, hvor det er nemt at kritisere andre men vi er alle en del af løsningen og hvor løsninger bør kunne aftales med baggrund i sund fornuft og ikke alene ud fra et fastsat beløb.

Det er jo fint med krav om egen opsparing til udbetalingen men der burde være en glidende overgang, hvor man fx sagde – om 10 år skal køber have 10 % af købsprisen til en udbetaling, om 8 år 8 %, om 5 år 5 % og om 3 år 3 % , forklare Tom Pedersen og fortsætter, når kravet til egen opsparing direkte sættes til 5 % og der uden skelen til den enkelte låneansøger fastholdes et krav om et rådighedsbeløb på ca. 15.000 kroner om måneden for en familie, så sættes der en kæp i hjulet på boligmarkedet og tallene alene, uden brug af god sund jysk fornuft, afgør om der kan lånes penge og dermed handles bolig, slutter Tom Pedersen.

Se med på søndag på DR2 hvor 6 afsnit i serien om Udkantsmæglerne vises kl. 21.00

.

Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Læs også: Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Læs også: Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev