Af Lise-Lotte Wagner (C) Byrådskandidat Mariagerfjord kommune
Der skal skabes bedre betingelser for mennesker med demens og deres pårørende i Hobro og opland og her vil et demensplejehjem i Hobro, sammen med specialuddannet personale kunne skabe mere trygge rammer for både mennesker med demens og deres pårørende
Et demensplejehjem i Hobro er essentiel.
At leve med en demenssygdom påvirker hverdagen på mange måder. Bl.a. på grund af nedsat hukommelse forringet orienteringsevne, nedsat initiativ og evne til at kommunikere, manglende overblik og dømmekraft og ændret adfærd.
Så som minimum skal en demensbolig tage højde for de handicap, der følger med en demenssygdom.
Tilpassede omgivelser kan støtte personen med demens til at klare sig bedst muligt med de ressourcer vedkommende har og til at gøre hverdagen så tryg og sikker som muligt.
Hvis omgivelserne ikke er tilpasset personen med demens, kan det medføre, at personen fungerer dårligere, og at adfærden ændres uhensigtsmæssigt.
Det kan være af afgørende betydning for et menneske med demens at kunne bestemme selv, hvornår man har lyst til at komme ud. Selvbestemmelsen har betydning for alle mennesker og let adgang til et trygt udemiljø kan være med til at fremme oplevelsen af selvbestemmelse. Det kan fx være en lukket have med mulighed for bevægelse, stimulering og aktivitet.
Flere undersøgelser har vist, at udearealer udgør et af de vigtigste forhold for beboernes trivsel, både fysisk og psykisk. Et afskærmet udemiljø kan derfor være afgørende for en god hverdag. At bygge små rækkehuse i forbindelse med demensplejehjemmet vil være genialt. Så kan ægtepar flytte på plejehjem, og være sammen hvis dette ønskes.
Flere aflastningspladser i kommunen
Der er behov for flere aflastningspladser som skal være til rådighed, specielt i den periode, hvor den pårørende bliver mere og mere fyldt i forbindelse med forværringen af ægtefælles sygdom. Kravet om hjælp i det daglige bliver større og mere tidskrævende. I en sådan situation vil en aflastningsplads i 1-2 dage om ugen eller en uge om måneden være til stor hjælp for alle parter.
Det har også vist sig, at man på denne måde kan forbedre forholdene for ægteparret og på den måde muliggjort at et ægtepar kan få flere år sammen inden den ene part kommer på et demensplejehjem.
Hjælp til pårørende
Pårørende skal tilbydes psykologhjælp samt kontinuerlige besøg fra demenskoordinator, hvor de støttes i de svære situationer i hverdagen.
Kommunikation, omsorg og respekt er nøgleord i samværet med mennesker med en demenssygdom. Men fordi sygdommen rammer hjernen, kan det være svært for mennesket med demens at give udtryk for sine behov, tanker og følelser. Det kan derfor være vanskeligt for den pårørende nøjagtig at vide, hvad der i det enkelte tilfælde er god omsorg. En venlig og kærligt tænkt handling kan let blive omfattet som udtryk for manglende respekt.
Demenssygdomme giver forandringer i adfærd. Men det er individuelt, hvad forandringerne betyder, og hvornår i sygdomsforløbet, de kommer.
Sygdommen kan vise sig både ved passiv adfærd og som voldsomt aggressiv opførsel. Årsagen til den ændrede adfærd vil oftest være de skader, der sker i hjernen som følge af demenssygdommen. Udfordringen er at finde nye måder at gøre tingene på, hvor den demensramtes behov og følelser stadig bliver anerkendt. For følelserne er der stadig, og ethvert menneske har behov for at blive set, anerkendt og respekteret.
Det kræver tålmodighed at leve med og have forståelse for, at det er sygdommen, der er problemet.
Vi har alle en grænse for hvor meget vi kan magte. Mange pårørende får derfor på et tidspunkt symptomer på at belastningen i hverdagen er ved at blive for stor. Træthed, hovedpine, søvnforstyrrelser eller andre reaktioner, som kan skyldes stress og depression, det er alvorlige tegn som mange af vores pårørende dagligt kender til. (Alzheimersforeningen.dk)
Vi skal have specialuddannet personale i plejen af borgere med demens
Det er i dag ikke muligt at stoppe eller helbrede demenssygdomme. Behandlingen består derfor af pleje, omsorg og stimulerende aktiviteter.
For nogle demenssygdommes vedkommende kan der også være tale om medicinsk behandling, der for en periode kan forbedre funktionsniveau eller forsinke den fremadskridende proces. (Alsheimersforeningen.dk)
Hjælp og støtte til den fysiske pleje og omsorg, spænder fra indsatsen i det tidlige sygdomsforløb, hvor demensdiagnosen bliver stillet, og hvor der kan være behov for at forebygge eller afhjælpe helbredsmæssige problemer, til pleje og omsorg i livets sidste fase, som primært retter sig mod at lindre ubehag.
I takt med at demenssygdommen skrider frem, får personer med demens ofte større og større behov for hjælp til at varetage egne fysiske behov, som fx personlig hygiejne, toiletbesøg, spise og drikke. Den rette pleje og omsorg har stor betydning for, at personen kan bevare sundhed og fysisk velvære.
Mennesker med demens er altså udsatte for at være eller blive fysisk syge. Samtidigt har personer med demens vanskeligt ved at kommunikere til omgivelserne, når de har det dårligt, fx når de har smerter.
Det er derfor vigtigt, at personalet ved, hvordan de observerer tegn på fysisk ubehag eller sygdom hos mennesker med demens, og hvordan de kan hjælpe på den bedste måde.
Mennesker med demenssygdom er ligeså forskellige som alle andre, og forskellige sygdomme og følgesymptomer kan også skabe forskellige behov.
Stem på mig ved kommunalvalget og jeg vil gøre mit bedste for at bedre forhold for mennesker med demens og deres pårørende. DIN stemme er vigtig
