Alarm 112

Designerstol og -lampe af høj værdi stjålet under indbrud i Øster Hurup

Himmerlands Politi har modtaget en anmeldelse om et indbrud i en villa på Fruerlundvej i Øster Hurup.

Designerstol og -lampe af høj værdi stjålet under indbrud i Øster Hurup
Foto: Kim Matthäi Leland
Af Nanna Madsen 7. marts 2025

Himmerlands Politi har modtaget en anmeldelse om et indbrud i en villa på Fruerlundvej i Øster Hurup. Gerningsmanden/gerningsmændene har ifølge politikommissær Jørn Kresten Nielsen fået adgang til huset ved at bryde et vindue op med en skruetrækker. 

Der er stjålet en PH Kogle-lampe på 48 cm i rustfrit stål og en Arne Jacobsen Svane-stol i cognacfarvet læder til en samlet mulig pris på omkring 80.000 kr. Derudover er der stjålet smykker til en ukendt værdi. Indbruddet er sket torsdag den 6. marts mellem kl. 7.15 og 12.15.  

Himmerlands Politi opfordrer alle til at kontakte politiet på telefon 114, hvis de har set noget mistænkeligt i forbindelse med indbruddet.

Politiet og fogedretten samarbejder om at inddrive gæld – 70 sager afviklet

Læs også: Politiet og fogedretten samarbejder om at inddrive gæld – 70 sager afviklet

Vidner efterlyses i alvorlig sag om hjemmerøveri i Astrup ved Arden

Læs også: Vidner efterlyses i alvorlig sag om hjemmerøveri i Astrup ved Arden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev