.
Pressemeddelelse:
Himmerlands Pejsecenter holder åbent hus i uge 13
Siden de første mennesker lærte at beherske ilden har vi udnyttet flammerne til at øge velbehaget. Fra basal varme på de forhistoriske sletter til hyggelig atmosfære i nutidens stuer ilden er en menneskelig ledsager, som vi efterhånden formår at udnytte til perfektion.
Hos Himmerlands Pejsecenter er ilden gjort til en oplevelse. Fyrringskilder i alle varianter – fra brændeovne og pejse til topmoderne, automatiserede pille ovne – fylder den velassorterede forretning på Brogade i hjertet af Hobro.
– Behovet for opvarmning fylder meget hos vores kunder, fastslår indehaver Lars Poulsen. Varme er selvfølgelig en essentielt for alle mennesker, men varme også blevet et hyggeelement. Vi tænder ikke alene op i brændeovnen for at hæve temperaturen i rummet. Vi gør det også fordi det giver os et element af lykkefølelse. Sådan har det altid været, men i dag er vi blevet meget mere opmærksomme på netop det faktum, konstaterer Lars Poulsen, der efterhånden har tyve års erfaring i branchen.
Begyndte i en lade
Indehaveren er oprindelig uddannet smed i et konkurrerende firma. For ti år siden tog han skridtet og blev selvstændig forhandler. Jeg havde behov for at gå mine egne veje. Jeg kunne se, at udviklingen gik rigtig hurtig, og jeg indså, at jeg måtte havde foden under eget bord, hvis jeg for alvor skulle lukrere på min viden og min lyst til at følge den innovative vej, der præger branchen. Derfor var det lidt en mission for mig at blive selvstændig, beretter Lars Poulsen, der begyndte i laden på faderens landejendom uden for Hobro. – Det var under mere beskedne forhold. Tingene tog dog hurtigt fart, og jeg fik behov for mere plads. Jeg var heldig, at lokalerne her på Brogade stod ledige, og jeg må sige, at placeringen er helt optimal. Vi kan dårligt ligge mere centralt med 15.000 forbipasserende bilister dagligt. Vi har efterhånden oparbejdet en solid kundeskare og missionen er stadig klar: Vi skal være på forkant med udviklingen. Vores vareudbud skal være baseret på de nyeste og mest innovative produkter, og det synes jeg faktisk, vi lykkes med, anfører Lars Poulsen.
Himmerlands Pejsecenter er i dag blevet et familieanliggende, der også omfatter Lars hustru, Pia Poulsen. Hun har det daglige ansvar for butikken, mens Lars hovedsageligt bruger tiden på landevejen med montage og service for øje. Virksomheden tæller desuden to øvrige medarbejdere.
Service, service og service
– Vi har tre nøgleord her i virksomheden, lyder det fra Lars Poulsen. Vi leverer service, service og service, tilføjer han med et glimt i øjet og en henvisning til, at det netop er kundeplejen, der kendetegner virksomheden. Det entydige mantra afspejler sig i alt fra rådgivning i forretningen til levering og opfølgning på salget. Himmerlands Pejsecenter har i høj grad slået sit navn fast på en vision om at kunderne skal have den allerbedste behandling i alle faser.
Forretningens store udvalg åbner mulighed for at danne sig et solidt indtryk af produkterne, og har man først erhvervet en varmekilde fra centret, så er der mulighed for at kombinere den med en serviceaftale. En sådan omfatter et årligt eftersyn i den periode, hvor de fleste ovne er taget ud af drift. Det sker mellem april og august, hvor pejsecentrets medarbejdere i ro og mag kan kontrollere spjæld, ildfast beklædning, tætningsbånd og andet. Derudover foretages en solid indvendig rengøring af glasruder og brændkammer, ligesom bevægelige led smøres og justeres. Prisen er beskedne 895 kr. årligt, hvilket inkluderer kørsel.
– En ovn eller en pejs er jo en stor investering for de fleste mennesker. Vi sælger udelukkende kvalitetsprodukter, som er basseret på at skulle holde i mange år, så det kan sagtens betale sig at sikre vedligeholdelsen i form af en serviceaftale, bemærker Lars Poulsen. Han lægger heller ikke skjul på, at serviceaftalerne giver god anledning til at bidrage med råd om fyring og anden drift. Når vi kommer ud i kundernes hjem, får vi en god fornemmelse af proportionerne. Folk er flinke til at fortælle om eventuelle problemer, og har de spørgsmål rådgiver vi dem gerne i forhold til eksempelvis korrekt optænding og optimal fyring. Det er en del af vores service, hvilket naturligvis også omfatter sikkerhed. Vi har med ild at gøre, så sikker anvendelse er ligeledes alfa og omega i vores rådgivning, siger han.