Nyheder

Divisionsstævne for O-løberne

Redaktion
Af Redaktion 2. oktober 2017

.
Af Helle Schiønning

Søndag d.1-10-2017 blev en rigtig god dag for orienteringsløberne fra Mariager Fjord OK, fortæller Jens Chr. Dalgaard.

Klubben deltog i et stort O-løbsstævne, arrangeret af Karup OK, og udfordringen var Stendal plantage øst for Karup.

Stævnet blev afviklet i et flot efterårsvejr, og i alt deltog godt 400 løbere fra de fleste klubber i kredsen.

Mariager Fjord OK sikrede de sig sin forbliven i Nordkredsens 2. division, og konkurrenterne denne dag var klubberne fra Viborg OK, OK Vendelboerne fra Hjørring og Randers/Djurs OK.

De tre match sluttede således: Matchen Mariager Fjord mod Randers/Djurs sluttede med cifrene 102 53, så altså en overbevisende sejr.

Mariager Fjord mod Vendelboerne sluttede med 100 83, også en komfortabel sejr.

Matchen Mariager Fjord mod Viborg sluttede med 75 115, og blev dermed eneste nederlag.

Dermed forbliver Mariager Fjord OK i 2. division sammen med Viborg og de to øvrige klubber bliver Aalborg OK og Aarhus 1900 OK, så det bliver et hårdt selskab i næste sæson.

Også individuelt fik Mariager Fjord OK nogle meget flotte resultater med sig hjem.

Damer:
D1: Line J. B. Nielsen nr.2 i 1.16.41.
D2: Lajla Præstgaard nr.2 i 58.54.
D3: Bettina Gjedde nr.2 i 58.06, blot 53 sek. efter vinderen fra Viborg.
D5: Vinder Rigmor Schou i 37.14 hele 12 min foran nr.2 fra Vendelboerne.
D7: Vinder Betina Rebsdorf i 35.31, hvilket var hele 7 min foran nr.2 fra Randers/Djurs.
D8: Vinder Lone Mølle i 34.31, hele 6 min foran nr.2 fra Vendelboerne.
I begynderklassen D/H9: Vinder Jose Rafael Marin i 21,28.

Herrer:
H1: Vinder Nicolai Zaar Nielsen i 55.47, hele 7 min foran nr.2 fra Viborg OK. Lennart Rebsdorf blev nr.3 på samme bane.
H2: Ole Jensen nr.3 i 1.05.15.
H4: Gert Rebsdorf nr.3 i 53.31.
H7: Harald Ruby Christoffersen nr.2 I 40.25, blot 2 min efter 1.pl. til Viborg.
H8: Jørn Blom nr.3 i 37.33.