Nyheder
DMI gør vinteren op: Kold, snerig – og usædvanligt tør
Vinteren 2025-26 endte 0,5 grad under normalen og gav den laveste vintermiddeltemperatur i 13 år, men nedbøren lå næsten 40 procent under normalen
Koldt indtryk – men tallene sætter nuance på
Mange danskere vil huske vinteren 2025-26 som både bidende kold og fyldt med sne. Nu har DMI’s klimatologer gjort vinteren op i tal – og konklusionen er, at vinteren ganske vist var koldere end normalt, men samtidig også placerede sig uden for top 10 over de koldeste vintre i Danmark.
Vinterens gennemsnitstemperatur landede på 1,5 grader, hvilket er 0,5 grader under normalen.
Læs også:
Den varme december trak op
Ifølge DMI’s klimatolog Mikael Scharling er forklaringen blandt andet en usædvanligt mild december.
– Januar blev den koldeste i 16 år, og både januar og februar havde gennemsnitstemperaturer lige under frysepunktet. Så det er helt klart den varme december med en middeltemperatur på over 5 grader, der gør, at vinteren kun endte en halv grad under den seneste klimanormal.
Klimanormalen er gennemsnittet for perioden 1991-2020, som ligger på 2,0 grader. Med vinterens 1,5 grader blev vinteren 2025-26 ifølge DMI den koldeste i 13 år.
Kold eller varm? Det kommer an på sammenligningen
Om vinteren skal betegnes som kold eller varm afhænger af, hvilket perspektiv man lægger ned over tallene, forklarer Mikael Scharling.
“I lyset af at vinteren er 0,5 grader koldere end den nyeste klimanormal, der er udregnet fra 1991 til 2020, har det været en kold vinter. Men sammenholder vi denne vinter med tidligere klimanormaler, var vinteren 2025-26 faktisk varm.”
DMI peger på, at tidligere klimanormaler for 1931-1960 og 1961-1990 havde vintermiddeltemperaturer på henholdsvis 0,6 og 0,5 grader – altså lavere end nutidens normal.
Snerig vinter – men samlet set “knastør”
Selvom sneen mange steder fyldte i hverdagen, var vinteren samlet set markant tør. DMI beskriver den som den snerigeste vinter i 13 år, men nedbøren lå langt under normalen.
-Alle tre vintermåneder bød på markant mindre nedbør end normalt. Faktisk ender vinteren næsten 40 procent under klimanormalen for den danske vinter, og vi skal 17 år tilbage for at finde en mere tør vinter, uddyber klimatologen.
I alt faldt der 114,8 mm nedbør i vintermånederne. Til sammenligning er normalen for vinteren 186,6 mm.
Hvad betyder det lokalt?
For borgere og kommuner kan en tør vinter betyde, at man går ind i foråret med mindre vand i jorden, samtidig med at mange husker en vinter, hvor sne og glatte veje flere gange udfordrede trafikken. DMI’s opgørelse viser kort sagt en vinter, der føltes hård – men som i statistikken både var relativt kold og samtidig usædvanligt tør.
Læs også: