Mariagerfjord og omegn

DN Mariagerfjords kommentarer til kommuneplan

.Åbent brev til Mariagerfjord kommuneAf Kaj Edlund, næstformand i DN Mariagerfjord Vedr. forslag til Kommuneplan 2013-2025. Det er med interesse forslaget til Kommuneplan 2013-2025 er blevet læst af Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord (DN Mariagerfjord). Vi vil generelt udtrykke tilfredshed med en på mange måder udmærket og tilfredsstillende plan. Bæredygtighed, natur og miljø er omtalt en række […]

DN Mariagerfjords kommentarer til kommuneplan
Af Redaktion 11. november 2013

.
Åbent brev til Mariagerfjord kommune
Af Kaj Edlund, næstformand i DN Mariagerfjord

Vedr. forslag til Kommuneplan 2013-2025.

Det er med interesse forslaget til Kommuneplan 2013-2025 er blevet læst af Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord (DN Mariagerfjord).

Vi vil generelt udtrykke tilfredshed med en på mange måder udmærket og tilfredsstillende plan. Bæredygtighed, natur og miljø er omtalt en række steder, og der er mange fine hensigtserklæringer, som vi er meget enige i. Planen er så generel og overordnet, at det er svært at være uenig.

Det spændende er imidlertid, om alle de gode intentioner kan føres ud i livet?

For nogle af de mange emner vil vi dog gerne nedenfor udtrykke nogle generelle forbehold og konkrete ændringsforslag og spørgsmål:

Generelle kommentarer

Samtlige kort og kortbilag skal kontrolleres, for at sikre at de er læselige, og at indholdsfortegnelserne er fyldestgørende og korrekte.
På et relevant sted i planen, enten i 2.10 Jordbrugsmæssige interesser, eller i, 2.11 Store Husdyrbrug, skal kommunens ønske og Grønt Råds arbejde for at bevare og forøge antallet af småbiotoper i landskabet fremhæves. Mange småbiotoper findes på private- eller fællesområder, og mange er ikke lovmæssigt beskyttede. De er meget vigtige områder for at alle former for dyreliv og planteliv kan trives i et stadigt mere åbent og ensartet landbrugslandskab. Betegnelsen småbiotop omfatter bl.a. små skove, bevoksninger i markhjørner, små søer under 100 m2, læhegn, markveje, markskel, brakområder, gamle træer, m.fl.

Specifikke kommentarer

1.10 og 2.22.1 Klimatilpasning

Når man læser Klimastrategi 2011, forekommer det besynderligt, at kommuneplanforslaget kun omfatter en del af de mange gode intentioner, som er indeholdt i Klimastrategien.
Vel er klimatilpasning tilsyneladende en bunden opgave udstukket af staten. Men det forhindrer vel ikke, at kommuneplanforslaget har en mere ambitiøs holdning til forebyggelse af de sandsynligt kommende klimaforandringer.
Vi kan i denne forbindelse henvise til DN Mariagerfjords kommentarer til Klimastrategi 2011.
Vi er naturligvis opmærksomme på, at nogle elementer i klimastrategien indgår i andre afsnit af kommuneplanforslaget.
Det er udmærket, at man i rammer for lokalplanlægning vil forhindre byggeri i lavbundsområder. Men når man skriver: I forbindelse med lokalplanlægning for nye boligområder, skal det vurderes, om arealet er egnet til opførelse af lavenergihuse, så virker det ret uforståeligt og meget lidt konkret. Hvad betyder om arealet er egnet? Man kunne også have anført et krav om græsklædte tage og udformning af P-pladser og andre friarealer på en sådan måde, at nedbør blev opsuget mest muligt.

2.4 Trafikanlæg.

Vi har under dette punkt en kommentar, der vedrører naturstier.
På foranledning af en henvendelse til UTM fra Grønt Råd, Har UTM på sit møde 13.8.2012 om Rekreative ruter og stier, truffet følgende beslutning: Forvaltningen arbejder videre med et forslag til vision. Følgende elementer indgik i drøftelsen: Naturstier, forbindelsesruter, adgang til fjorden og formidling.
I henvendelsen fra Grønt Råd kan citeres følgende: Vi tror, at der i befolkningen er stor interesse for etablering af dette netværk af naturstier og dette gælder også for turisterhvervet. Der findes i kommunen enkelte stiforløb, som er markeret i turfoldere, men et sammenhængende stinet mangler. Det er derfor som nævnt et stort ønske, at man fra politisk side vil være med til at støtte, at dette projekt bliver realiseret.
Os bekendt er der ikke sket nogen opfølgning på ovennævnte UTM beslutning.
Grønt Råds stigruppe har faktisk kortlagt en lang række rekreative ruter og stier og disse kan udmærket indgå i en stiplan.
Vi havde derfor forventet, at kommuneplanforslaget havde indeholdt en vision om rekreative ruter og stier mhp. realisering af en stiplan, der foruden de allerede etablerede også kom til at omfatte en lang række andre, som Grønt Råds stigruppe har indsendt til kommunen med henblik på registrering.
Uden politisk opbakning kan det være vanskeligt at realisere disse planer.

2.5 Tekniske anlæg

Som udgangspunkt støtter DN, at vi skal udfase brug af fossile brændsler og i stedet udelukkende benytte vedvarende energi.
Ang. biogas: Mariagerfjord Kommune skal selvfølgelig tage sin andel og det ser fornuftigt ud at udpege områder i nærheden af det eksisterende naturgasledningsanlæg, som kan bruges til transport og fordeling af gassen i et større område.
Ang. vindmøller: DN støtter udbygningen af vindmøller både til havs og på land, men man skal friholde beskyttet natur og værdifulde landskaber. DN støtter den nationale målsætning om, at 50 % af el-energien skal leveres af vindmøller senest i 2020, men kommunens intension om at nå 63 % (oplyst på borgermøde) forstår vi ikke. Mariagerfjord Kommune har ikke specielt gode vindforhold, og da vindmøller er meget synlige og på mange andre områder også påvirker befolkningen, landskabet og naturen, vil vi anbefale i stedet at tilstræbe at opfylde den nationale målsætning på 50 % og ikke mere. I stedet kan man i højere grad satse på solenergi i form af marker med solceller, som man næsten ikke omtaler i forslaget til kommuneplan.
I forhold til forudsætningerne ser retningslinje 2.5.3 fornuftig ud, men inden vindmøller evt. opstilles skal også yderligere forhold undersøges. F.eks. bliver visualiseringer meget afgørende, idet der er tale om meget høje møller, som kan spolere fine udsigter, som f.eks. er vigtige for at øge bosætningen i kommunen, og som turister kommer for at se (udsigten fra Hohøj bl.a.).
Endvidere vil vi gerne citere fra DNs vindmøllepolitik: Vindmøller bør ikke placeres i højrisikoområder som på odder eller i andre flaskehalse i landskabet med stort fugletræk, i nærheden af vigtige yngleområder for ørne samt i områder, som af forskellige grunde har specielt mange flagermus. Hvis en vindmølle viser sig at have store negative konsekvenser for f.eks. flagermus, siger en dom fra EF-domstolen, at vindmøllen skal standses i de perioder (specielle vejrforhold), som giver problemer (Ahlén, 2008). EU-kommissionen arbejder på at udvikle retningslinjer for vindkraft og naturhensyn.
På den baggrund bør man derfor allerede nu måske udtage nogle af de foreslåede vindmølleområder. Vi er i DN vidende om, at der er mange flagermus i området omkring Fjelsted.

Retningslinje 2.5.4 om potentiel testplads for serie 0-møller vest for Helberskov: Det fremgår ikke tydeligt af kortbilag 2.5 hvilket område, der er tale om. Men området ligger i kystnærhedszonen, og møllerne skal være op til 250 m høje, hvilket vil gøre dem meget, meget synlige i landskabet. Så store møller hører ikke til på land.
Endvidere holder argumentet om at vindmølleindustrien har brug for sådanne områder til testning ikke, idet det har været meget vanskeligt at få vindmøllefirmaer til at lave forsøg ved Østerild i Thy, hvor man må formode, at det blæser mere.
DN Mariagerfjord mener, at kommunen skal afvise en ansøgning om møller i dette område.

2.9 Fritidsformål

Retningslinje 2.9.14 (om op til 1600 nye sengepladser ved Øster Hurup):

DN Mariagerfjord har ikke noget imod at der bliver bygget i baglandet ved Solbjergvej, hvis der samtidig tænkes på infrastruktur, der kan aflaste kystvejen, så trafikmængden ikke øges her.
1600 sengepladser er højt sat og vil have en længere tidshorisont end 2013 2025.
800 sengepladser vil også blive en omvæltning på godt og ondt for lokalsamfundet.

Kommunen er dog selv klar over, at flere turister i området kan give problemer idet der på side 148 i forslaget står: Dog er det i Øster Hurup konstateret, at turisttrykket i højsæsonen er tæt på grænsen for, hvad lokalbefolkning og kulturmiljøet kan tåle.

Ang. Kort 2.9.1 Fritidsanlæg (s.148) og Kort Bilag 2.9 Friluftsformål.

Kortene og signaturforklaringerne bør redigeres:

Kortene bør opdateres, da der findes flere steder med betegnelsen Primitiv Lejrplads. Der henvises til pjecen Shelter & Teltpladser udgivet af kommunen (se VisitMariagerfjord.dk). Der findes også en ny godkendt shelter- og lejrplads ved Møldrup Landsby, på Birkholmvej 1, 9510 Arden.
Det nye planlagte feriecenter ved Øster Hurup vises ikke.
Der vises ingen planlagte golfbaner derfor kan denne betegnelse fjernes fra signaturforklaringen.
Hvis muligt skulle hundeskovene også vises på disse kort.
Spor i landskabet er ikke omtalt i teksten.
Der findes en tegning på kortene, der ikke findes i signaturforklaringen en halv hvid, halv mørk oval.

2.10 Jordbrugsmæssige interesser

Når man sammenligner kortbilag 2.10 Særlige værdifulde jordbrugsområder, med det tilsvarende kort bilag 2.10 Jordbrug, fra Kommuneplan 2009-21, ser man at næsten samtlige Jordbrugsområder, er blevet omdefineret (opgraderet?) til status Særlige værdifulde jordbrugsområder. Der findes også en ny retningslinje 2.10.2 (s. 177 i Kommuneplan forslaget), der beskriver den nye kategorisering. Der skrives i retningslinjen 2.10.2: I de særlige værdifulde landbrugsområder er det primære hovedhensyn landbrug og landbrugets strukturudvikling Det giver det klare indtryk at landbrugsmæssig interesse er fremhævet frem for miljø- og naturmæssige hensyn. Det tydeliggøres når der yderligere skrives (s.177) – Derudover er særlige værdifulde landbrugsområder udpeget efter ønsker om sammenhængende landbrugsarealer, som ligger uden for områder, der kan pålægges landbrugsdriften restriktioner under hensynstagen til landskabs-, natur- og miljøinteresser…… (Vores understregning).

Os bekendt findes der ingen områder i Mariagerfjord kommune, der ikke kan pålægges restriktioner under hensynstagen til landskabs-, natur- og miljøinteresse.

For at afklare at det ikke er tilfældet, skal paragraffen, fra Retningsline 2.10.1 (s.176) gentages under retningslinje 2.10.2. Retningslinjen er til gengæld ikke til at hindre for varetagelsen af fundamentale miljømæssige hensyn som for eksempel beskyttelse af grundvandet og naturinteresser

Det er svært at sammenligne kortbilag 2.10 Særlige værdifulde jordbrugsområder, med kort bilag 2.14 Natur, der skulle vise de særlige naturområder (se også kommentaren under 2.14 nedenfor). Hvor der er sammenfald imellem særlige jordbrugs- og naturområder, skal det fremhæves, at der skal tages hensyn til natur- og miljømæssig interesse.

2.11 Store husdyrbrug

Planen siger (s.178) under Central problemstillinger at:

I det åbne land vil der derfor kunne opstå meget store husdyrbrug med industrilignende karakter. Sådanne bedrifter kan få en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener og øget transport til og fra husdyrbrugene. Omgivelserne kan, i langt større grad end tidligere, blive påvirket af gener fra de store husdyrbrug

En meget bedre, målrettet og klar formulering af kommunens hensigt vil være:

I det åbne land vil der derfor kunne opstå meget store husdyrbrug med industrilignende karakter. Det skal forhindres at sådanne bedrifter kan få en større lokal miljøbelastning i form af bl.a. lugtgener og øget transport til og fra husdyrbrugene. Omgivelserne skal ikke kunne, i større grad end tidligere, blive påvirket af gener fra de store husdyrbrug (Understregningerne er kun til at vise de foreslåede ændringer).

Under Retningslinie 2.11.1 (s.180) i teksten skrives:

I de afgrænsede områder, må der ikke opføres boliger, etableres beplantning eller andet, som forringer muligheden for at anvende områderne til etablering af store husdyrbrug

Hvordan skal det meget omfattende påbud fortolkes? F.eks. hvis man sammenligner kort bilag 2.11 Store Husdyrbrug med kort bilag 2.12 Skovrejsning, findes der områder hvor skovrejsning er ønsket (Skovrejsningsområder), som også er store husdyrbrugsområder. Ville skovrejsning ikke være en beplantning eller andet, som forringer muligheden for at anvende områderne til etablering af store husdyrbrug ?

2.14 Natur

Se skema her

2.15 Kulturarv

Villestrup Gods bygninger er ikke nævnt i planen er det korrekt?

2.16 Landskabelige bevaringsværdier

Kort 2.16.1 og kort bilag 2.16 bør redigeres for bedre at fremhæve de særlige værdifulde landskabsområder.

Afslutning.

DN Mariagerfjord håber, at vore forslag vil blive indarbejdet og vore spørgsmål besvaret i den endeligt vedtagne kommuneplan, og at vi på den måde har kunnet medvirke konstruktivt til at forbedre slutresultatet.
Vi ser frem til at samarbejde med det kommende byråd om at føre de gode intentioner ud i livet.

For DN Mariagerfjord
Med venlig hilsen
Ole Guldberg

Idrætsforeninger i Mariagerfjord Kommune oplever medlemsfremgang

Læs også: Idrætsforeninger i Mariagerfjord Kommune oplever medlemsfremgang

Gratis golftræning i foråret: Mariagerfjord Golfklub inviterer nye spillere til sæsonstart

Læs også: Gratis golftræning i foråret: Mariagerfjord Golfklub inviterer nye spillere til sæsonstart

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler