Nyheder
Dobbelt TV og CD aktuel Shane Morkin
.Pressemeddelelse: Mindre et år er der gået siden Shane Morkin udgav hans debut CD ‘Crazy ’bout You’ fra december 2013 og nu er han på banen igen med en samling nye sange og denne omgang er der tale om hele to CD’er på en gang.Den ene er julesinglen ‘Time To Wish Merry Christmas’ som allerede […]
.
Pressemeddelelse:
Mindre et år er der gået siden Shane Morkin udgav hans debut CD ‘Crazy ’bout You’ fra december 2013 og nu er han på banen igen med en samling nye sange og denne omgang er der tale om hele to CD’er på en gang.
Den ene er julesinglen ‘Time To Wish Merry Christmas’ som allerede er landet hos en lang række radiostationer i ind- og udland. Selvsamme single har også givet ham mulighed for at komme til at optræde på nationalt TV. Det bliver på TV stationen dk 4, hvor han går på skærmen i midten af december måned og ved samme lejlighed spiller et enkelt nummer fra den nye CD ‘Ghost Town’ som han også lige har udgivet.
Den indeholder yderligere 12 nye numre og som også er skrevet af Shane Morkin. Som på julesinglen har Shane Morkin allieret sig med en række kendte musikere til at hjælpe sig med indspilningen. Det er bl.a. Frank Thøgersen fra Kandis samt Henrik Skriver fra Bibbi & Snif. Henrik Skriver har også som på den første CD ‘Crazy ’bout You’ stået for produktionen i samarbejde med Shane Morkin.
I midten af februar går turen til lokal TV-stationen TV-Bella, som sender i en lang række af kommunerne i København. Her bliver der lavet en hel live-udsendelse, hvor Shane vil spille en række af de nye numre fra CD’en ‘Ghost Town’ og måske bliver der også genhør med et par af de numre som han har haft på nogle af lokal-radioernes hitlister, bl.a. nummeret Sally som nåede at ligge som nr 1 i 4 uger i Sønderjylland.
Shane Morkin er singer/songwriter og er til trods for navnet pæredansk og bosiddende i Danmark, nærmere bestemt ved Hobro.
På spørgsmålet om der er en dansksproget CD på vej, viger Shane Morkin udenom, selvom man har kunnet opleve ham synge et par danske numre ved nogle af hans koncerter i 2014. Det har bare været når det har passet til lejligheden, svarer han.
De 2 nye CD’er ‘Time To Wish Merry Christmas’ og ‘Ghost Town’ vil begge som den første CD kunne anskaffes via digitale medier som I-tunes og Spotify, samt fysisk på enkelte lokalradioer.