Mariagerfjord og omegn
Drømmehuse ApS kåret til Gazelle-virksomhed 2013
.Pressemeddelelse: Finanskrisen har de seneste betydet stilhed i byggebranchen. Og skulle der endelig bygges, var det primært typehuse. Hos Drømmehuse ApS, der er beliggende i Veddum ved Hadsund, har strategien imidlertid været en anden. Her har fokus været at opfylde kundernes ultimative boligdrømme. At bygge lækre kvalitetshuse, der skilte sig ud fra mængden. En strategi, […]
.
Pressemeddelelse:
Finanskrisen har de seneste betydet stilhed i byggebranchen. Og skulle der endelig bygges, var det primært typehuse. Hos Drømmehuse ApS, der er beliggende i Veddum ved Hadsund, har strategien imidlertid været en anden. Her har fokus været at opfylde kundernes ultimative boligdrømme. At bygge lækre kvalitetshuse, der skilte sig ud fra mængden. En strategi, der har vist sig at være rigtig. Drømmehuse ApS er lige blevet kåret til gazellevirksomhed 2013.
Det er Børsen, der hvert år kårer årets gazellevirksomheder, hvor kriterierne er helt klare: For at blive Gazelle, skal virksomheden de seneste fire regnskabsår have haft en kontinuerlig vækst i omsætning og bruttoresultat, og skal samlet set have mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.
De kriterier kan Drømmehuse ApS opfylde. Ud af de 500.000 virksomheder, der er registreret i Danmark, har 843 virksomheder opnået gazellestatus i 2013.
– Vi er naturligvis rigtig stolte af, at vi er blevet gazelle. Ikke mindst fordi vi har opnået det i en vanskelig periode for vores branche, og fordi det bekræfter os i, at vores strategi med fokus på høj kvalitet i vores byggerier har været rigtig. Mange har i tidens løb opfordret os til at sadle om, men vi har holdt fast, fortæller Mathias Knudsen, der sammen med Bjarke Knudsen stiftede Drømmehuse ApS i 2005.
Udover byggeri af liebhaveri til private er erhvervsbyggeri også et stort forretningsområde hos Drømmehuse ApS.
Samtidig er renoveringsopgaver – såvel store som små – en væsentlig del af dagligdagen, ligesom flere af virksomhedens medarbejdere er uddannede energivejledere, hvilket også har været en rigtig satsning, da energirigtige løsninger spiller en større og større rolle i byggerier.
Et andet område, hvor der har været pænt gang i den hos Drømmehuse de seneste år, er montage af solceller, hvor der efter en pause igen er ved at komme gang i markedet.
– Vi har hele tiden prøvet at være på forkant med markedet, og løbende tilpasset os de behov, der er opstået. Det har også været en del af vores succes, fortæller Bjarke Knudsen.