Den høje ordreindgang og -beholdning har været betydningsfulde faktorer. På trods af et svagt faldende marked, har koncernen været i stand til at opnå mere end tilfredsstillende resultater gennem en strategisk vigtig ordretilgang og en fremsynet planlægning.
En anden væsentlig faktor for det ekstraordinære årsresultat har været det tætte samarbejde med den nye ejer GOLDBECK. Synergierne i kundesegmentet samt udvekslingen af produktionskapaciteter har i høj grad bidraget til at øge effektiviteten og forbedre den operationelle performance. Samarbejdet har gjort det muligt for DS Gruppen at reagere fleksibelt og målrettet på kundernes behov.
I overensstemmelse med DS Gruppens strategi frem mod 2030 er der også foretaget yderligere investeringer, og det vil fortsætte. Virksomheden har stor tiltro til sin forretningsmodel og ser et stort potentiale i løbende udvikling og ekspansion. Det er især værd at fremhæve etableringen af parkeringshuskonceptet på det danske marked, som har bidraget succesfuldt. Vores kontorbyggeri-koncept implementeres fra 2025 og forventes også at blive godt modtaget på markedet. Derudover har DS Gruppen overtaget betonværket i Genner, hvilket har udvidet produktionskapaciteten betydeligt. Også på softwaresiden har koncernen styrket sig med overtagelsen af Halber sidst i perioden. Herudover forløber ekspansionen til Sverige planmæssigt, hvor der etableres nye lokaliteter for at udvide nærheden til markedet yderligere.
Bæredygtighed er en nøgleprioritet for DS Gruppen. Virksomheden er fast besluttet på at minimere klimabelastningen og integrere klimaansvarlige løsninger i alle processer. Dette omfatter alt fra energieffektive byggemetoder til brugen af genanvendelige materialer og reduktion af CO2-udledning, samt anvendelse af kunstig intelligens. I dag bidrager koncernen f.eks. til DGNB- eller BREEAM® certificeringer i størstedelen af totalentrepriserne.
”Vi er taknemmelige for medarbejdernes store indsats, det har været en afgørende faktor for vores ekstraordinære resultat. Medarbejderne er hovednerven i vores virksomhed og uden deres høje engagement, kompetencer, samarbejdsvilje og evner som ét samlet team samt viljen til videreudvikling, vil vi ikke være i stand til at fortsætte vores udviklingsrejse”, forklarer Co-CEO Morten Kaad.
I DS Gruppen prioriteres medarbejdernes udvikling og trivsel som en central del af vækststrategien. Herunder er samarbejdet på tværs af generationer desuden et vigtigt fokus- og udviklingspunkt, hvor målet er en arbejdsplads, der tilgodeser medarbejderudvikling og individuelle behov.
I regnskabsåret valgte koncernen samtidigt at sætte yderligere fokus på samfundsudfordringen: ”Unges mentale sundhed og trivsel”. Det understreger virksomhedens vilje og fokus på at omfavne de unge generationer og bidrage til at styrke både kommende og eksisterende medarbejdere.
DS Gruppen stræber således efter at skabe langsigtet værdi for både kunderne og for samfundet som helhed.
Samarbejdet mellem alle DS Gruppens selskaber om nøglefærdige byggeprojekter sikrer, at DS Gruppen fortsat er fleksibel, pålidelig og markedsorienteret i kernedisciplinen; at opføre og levere materialer til byggeprojekter, der er skræddersyet til kundernes ønsker.
“Vi er meget tilfredse med vores resultater i år. Det viser tydeligt, at vores strategi og samarbejde med GOLDBECK bærer frugt. Styrkelsen af vores decentrale enheder, den løbende udvikling af nye produkter og den målrettede udbygning af yderligere synergier har bidraget væsentligt til, at alle DS-koncernens virksomheder har nydt godt af disse positive indsatser,” siger Mike Flörke, Co-CEO.
Udsigterne for det kommende år afspejler den nuværende markedssituation. Der forventes et tilfredsstillende resultat, men det kan blive påvirket af en lavere ordrebeholdning og det fortsat faldende marked.
DS Gruppen ser dog positivt på fremtiden, og til trods for nuværende udfordrende markedsforhold er virksomheden rigtig godt rustet.
Om DS Gruppen A/S
DS Gruppen har mere end 55 års erfaring og består af virksomhederne DS Flexhal, DS Stålkonstruktion, DS Stålprofil, og DS Elcobyg med produktioner i Hobro og Genner. DS Gruppen har hovedkontor i Hobro og kontorer i Aarhus og Albertslund. Derudover er der salgskontorer i Norge og Tyskland samt design i Polen og Slovenien. DS Gruppen beskæftiger omkring 900 medarbejdere.
Part of GOLDBECK
DS Gruppen er en del af GOLDBECK, som opfører fremtidsorienterede ejendomme i hele Europa. I regnskabsåret 2023/24 færdiggjorde GOLDBECK projekter i hele Europa, der genererede en samlet omsætning på mere end 6,3 mia. euro. I øjeblikket beskæftiger virksomheden omkring 12.500 medarbejdere på flere end 115 lokationer på tværs af Europa.