Duo-jazz-battle i Als Kirke tirsdag aften

17. oktober 2021
Duo-jazz-battle i Als Kirke tirsdag aften

Duo-jazz-battle i Als Kirke tirsdag aften

Af Lone K. Hansen

Tirsdag aften, den 12. oktober, var der jazz på højt niveau i Als Kirke.

Duo på flere Tangenter, bestående af pianisten Lisbeth Eilrich Iversen på kirkens flygel og Niels Ole Sørensen på hans medbragte, store Hammond orgel serverede en storslået og virtuos cocktail af jazzificerede salmer og sange, blandet op med jazz standards og spirituals.

Den usædvanlige instrument sammensætning viste sig at være et lykkeligt match – de to ekstremt dygtige musikere supplerede og udfordrede hinanden, og de to instrumenter gav tilsammen en klang og en stor lyd fra sig, der fik tilhørerne til at føle sig hensat til en koncertsal med et stort symfoniorkester.

De hurtige løb op og ned ad klaviaturerne afvekslede med store, fede klangflader, og ikke mindst det gamle Weather Report nummer Mercy, mercy, mercy fik kirkens hvælvinger til at hæve sig endnu mere mod himlen end til daglig.

En stor jazzaften i Als Kirke!

Hadsund og omegn

Se flere artikler