Hadsund og omegn

Dyreværnets Frynseklinik kommer til Hadsund i morgen

Det kan være dyrt for en udsat borger at gå til dyrlægen. Derfor lancerede Dyreværnet tilbage i 2018 den første non-profit mobile dyreklinik, Frynseklinikken, hvis formål var at hjælpe socialt udsatte borgere og deres kæledyr. Hurtigt stod det klart at der var et stort behov og i 2019 kom endnu en klinik til.

Dyreværnets Frynseklinik kommer til Hadsund i morgen
Af Redaktion 17. juni 2024

Særligt i sommerperioden skal man være opmærksom på flåter og lopper. Det kan være til stor gene hos dit kæledyr, hvis man ikke får opdaget dem i tide “vi ser rigtig mange dyr med loppeallergi. Det betyder, at de har sår over hele kroppen, fordi de klør sig. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre folk til at tjekke deres kæledyr jævnligt” siger Nina Amdi, Dyreværnets udrykningschef.

Nu kommer Frynseklinikken til

Frelsens Hær
Mariagervej 5
9560 Hadsund

Tirsdag d. 18. juni kl. 10-11

Frynseklinikken er ikke gratis men man betaler, hvad man kan for en konsultation.

Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper dyr over hele landet og har indtil nu hjulpet over 10.000 kæledyr i Danmark og har besøgt over 100 byer.

Fakta:
Frynseklinikkerne tilbagelægger årligt mere end 40.000 kilometer og allerede hjulpet hele 10.000 kæledyr i Danmark.

Hver mobile klinik er bemandet af en dyrlæge og en assistent, der sikrer, at både dyr og ejer får en god oplevelse ved besøget.

Man betaler, hvad man kan for en konsultation.

Begge Frynseklinikker er doneret til Dyreværnet af dyreelskeren Jørgen Andersen.

Frynseklinikkerne modtager ingen offentlige tilskud, og det er dermed private donorer samt fonde og legater, der sikrer Frynseklinikkernes fremtidige eksistens.

Læs meget mere om Frynseklinikkerne og Dyreværnets øvrige aktiviteter på www.dyreværnet.dk

Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København, tre dyreambulancer og de to mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.

Julie Berthelsen gæster Hadsund med rørende sange og foredrag om barndommen i Grønland

Læs også: Julie Berthelsen gæster Hadsund med rørende sange og foredrag om barndommen i Grønland

Roere fra Hadsund roede Danmark til guld og sølv ved Nordisk Mesterskab

Læs også: Roere fra Hadsund roede Danmark til guld og sølv ved Nordisk Mesterskab

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler