E-learning kommer fra Hobro

21. november 2018

https://vesco.dk/

.
Af Klaus Hansen

E-learning er kurser eller undervisningsforløb, man tager via sin computer, tablet eller pc, og det er et redskab, de danske virksomheder for alvor har taget til sig, når de skal udvikle medarbejdernes kompetencer og holde dem opdaterede på den nyeste viden.

En skræddersyet løsning
Det er både en effektiv, mere fleksibel og sjovere måde at lære på, og så har man det altid lige ved hånden, når der er brug for det i modsætning til traditionelle kurser. Det svarer faktisk til, at du finder en video på YouTube, der viser, hvordan du lapper din cykel, i stedet for at gå ned til cykelhandleren og få et kursus siger René Vestergaard, bureauchef i Vestergaard & Co.

Der hvor e-læring fra Vestergaard & Co adskiller sig fra YouTube, er, at e-læringskurserne typisk er skræddersyede til den enkelte virksomhed og medarbejderne, så de får præcis det, de har behov for, og på den måde, der bedst passer til deres fagområde, kultur og medarbejdere.

E-learning for alle om alt
Vestergaard & Co har udviklet kurser om emner så forskellige som arbejdsmiljø, salg, lovgivning, dyrevelfærd og konflikthåndtering. Det er et udtryk for, at e-learning kan bruges indenfor alle fagområder.

Vi har kunder i stort set alle brancher i både ind- og udland. Både private virksomheder og offentlige institutioner har for alvor fået øjnene op for de muligheder, e-læring giver dem for hurtigt at få klædt medarbejderne på uden at gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen udtaler René Vestergaard.

E-learning kan også indgå i længere uddannelsesforløb, hvor det suppleres med andre tiltag, fx tilstedeværelseskurser eller sidemandsoplæring såkaldt blended learning.

Sparer tid og penge
Fordelene ved at bruge e-learning i sin virksomhed er mange. Det sparer først og fremmest både tid og penge. Har man mange medarbejdere, er det en bekostelig og tidskrævende affære at sende alle på kursus, ligesom det kan være svært at trække medarbejdere ud af deres opgaver i længere tid ad gangen.

Med e-læring kan medarbejderen gennemføre kurserne, når det passer ind i dagligdagen. Og det er hurtigt at opdatere medarbejdernes viden, når der sker ændringer i virksomheden, eller når der skal lanceres et nyt produkt siger René Vestergaard.

Bedre uddannelse med e-læring
E-learning kan også sikre en standardisering af uddannelsen og sikre, at alle får præcis den samme viden og de samme budskaber. Det er fx vigtigt, når man implementerer nye processer, produkter eller strategier.

Sidst, men ikke mindst, kan e-læring i højere grad tilgodese den enkeltes måde at lære på. Vi er alle forskellige og lærer derfor også bedst på forskellige måder og her giver teknologien bedre værktøjer end et almindeligt kursus eller en bog. Et e-learningkursus kan indeholde både animationer, video, billeder og speak, og det giver muligheder for at lave spil, involverende træning og tests.

Læs mere om Vestergaard & Co på

Hobro og omegn

Se flere artikler