.
Torsdag aften blev Mariagerfjord Gymnasium fyldt af toner fra 80erne, mens billedkunst viste deres greatest hits:
En mørk efterårsaften blev Mariagerfjord Gymnasium lyst op af 80er musik. Salen var fyldt med familier, venner og lærere og en masse forventningsfulde elever, der havde øvet og øvet for at blive klar til efterårskoncerten. Musikhold, bands og kor skulle på scenen og underholde med hits fra 80erne lige fra Guns N Roses Sweet Child OMine til Gnags Vilde Kaniner. Musikken spillede, og publikum kvitterede med høje bifald.
Under koncerten viste gymnasiets billedkunsthold deres greatest hits på et stort lærred, og GYM4INDIA solgte kaffe, sodavand, kage og postkort. Aftenens overskud går til gymnasiets støtteprojekt, der samler penge ind til et børnehjem for piger i den sydindiske delstat Tamil Nadu.