Nyheder

Eksportpotentiale skal udnyttes

.Nordens lande udgør nogle af de største eksportmarkeder for Danmark, og ser ud til at have løsrevet sig fra krisen med stigende efterspørgsel på danske varer. Derfor åbner Mariagerfjord Erhvervsråd, sammen med blandt andet Udenrigsministeriet, Væksthus Nordjylland samt øvrige erhvervskontorer, dørene for et globalarrangement, hvor markedsmulighederne i Norden er på dagsordenen. Arrangementet, der afholdes på […]

Eksportpotentiale skal udnyttes
15. januar 2015
Af Redaktion

.
Nordens lande udgør nogle af de største eksportmarkeder for Danmark, og ser ud til at have løsrevet sig fra krisen med stigende efterspørgsel på danske varer. Derfor åbner Mariagerfjord Erhvervsråd, sammen med blandt andet Udenrigsministeriet, Væksthus Nordjylland samt øvrige erhvervskontorer, dørene for et globalarrangement, hvor markedsmulighederne i Norden er på dagsordenen.

Arrangementet, der afholdes på DS Arena i Hobro d. 30. januar, henvender sig især til de vækstorienterede virksomheder og iværksættere, der har interesse i eksport- og forretningsmulighederne i Norge, Sverige, Finland og Island.
Der vil i løbet af formiddagen blive afholdt forskellige indlæg, hvor man blandt andet diskuterer, om der fortsat er udsigt til stigninger i væksten og således også eksport, og om nogle markeder er mere interessante end andre. Derudover vil der være gode råd om, hvordan man sikrer en effektiv indtrængning på de forskellige markeder, samt eksempler på, hvordan virksomheder har grebet vækstmulighederne an i praksis.
Efter de forskellige indlæg har deltagerne mulighed for at få sparring og rådgivning omkring eksport til Nordens vækstmarkeder, med en individuel samtale med rådgiverne for de respektive eksportlande.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Erhverv Randers, Himmerlands Udviklingsråd, Rebild Erhvervskontor, Udenrigsministeriets Eksportråd samt Væksthus Nordjylland, og er en del af Globaliseringsprogrammet i Nordjylland.
På Mariagerfjord Erhvervsråds hjemmeside www.mfer.dk kan man læse mere om det gratis globalarrangementet, samt tilmelde sig.

Mange udsatte står uden kriseberedskab

Læs også: Mange udsatte står uden kriseberedskab

Tilmeld dig vores nyhedsbrev