Nyheder

Elever fra Handelsgymnasiet på virksomhedssafari i Hadsund

Af Klaus Hansen Klasselokalet i Hobro var for en dag skiftet ud med ikke mindre end 9 virksomhedsbesøg for godt 50 af Handelsgymnasiets elever. Og trods det massive program forløb dagen i bedste stil og med højt humør. Eleverne hørte om så forskellige virksomheder som Bodylab, Intelligent Systems, Timberman, Hoy Scientific, OBI Medical, Beierholm, SSI […]

Elever fra Handelsgymnasiet på virksomhedssafari i Hadsund
15. september 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Klasselokalet i Hobro var for en dag skiftet ud med ikke mindre end 9 virksomhedsbesøg for godt 50 af Handelsgymnasiets elever. Og trods det massive program forløb dagen i bedste stil og med højt humør.

Eleverne hørte om så forskellige virksomheder som Bodylab, Intelligent Systems, Timberman, Hoy Scientific, OBI Medical, Beierholm, SSI Schäfer, Kjærulff Design, Noratel samt de 3 virksomhedsfællesskaber Ved Havnen, Jacob Møllers Gård og Ved Stranden, hvor virksomhederne har til huse.

For de fleste var virksomhederne ukendte, og flere gange i løbet af dagen udtrykte eleverne overraskelser over, at der findes så mange forskellige virksomheder i Hadsund, og de trives så godt her. Det var ikke det indtryk, som de havde inden dagen. At solen også skinnede fra en skyfri himmel gjorde ikke billedet af Hadsund som en dynamisk erhvervsby og et smukt sted mindre for eleverne, som også fik tid til en tur rundt i gågaden, hvor frokosten blev indtaget på nogle af byens spisesteder.

Dagen var arrangeret af Per Husted, som til daglig er underviser på Handelsgymnasiet, men samtidig er aktiv i de 3 virksomhedsfællesskaber, hvor virksomhederne har til huse. Om besøget siger han: Jeg har før haft elever med på besøg hos vores lokale virksomheder, og det er hver gang sjovt at høre deres reaktion på, at der findes så mange spændende virksomheder her i Hadsund. Fra skolens side håber vi, at det er en øjenåbner for eleverne i forhold til jobmulighederne i vores lokalområde. Og i den daglige undervisning er det rigtigt godt for os, at vi kan bruge de lokale virksomheder som eksempler, når vi gennemgår den obligatoriske teori, og klæder dem på til eksamenen og deres fremtidige job. Så vi er meget taknemmelige for, at virksomhederne stiller op til vores besøg.

.

Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Læs også: Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Læs også: Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev