Nyheder

Elever kom tæt på krigsindsatsen i Afghanistan

.Mariagerfjord Gymnasium havde tirsdag besøg af Kaptajn Mads Silberg, der er skarp kritiker af den danske krigsindsats i Afghanistan: Tirsdag morgen kl. 07.55 sad søvnen stadig i øjnene hos de fleste, da Kaptajn Mads Silberg tog gymnasiet med på en rejse til Afghanistan med foredraget Vores Krig. I 2010 var han udsendt i Helman Provinsen […]

Elever kom tæt på krigsindsatsen i Afghanistan
29. oktober 2015
Af Redaktion

.
Mariagerfjord Gymnasium havde tirsdag besøg af Kaptajn Mads Silberg, der er skarp kritiker af den danske krigsindsats i Afghanistan:

Tirsdag morgen kl. 07.55 sad søvnen stadig i øjnene hos de fleste, da Kaptajn Mads Silberg tog gymnasiet med på en rejse til Afghanistan med foredraget Vores Krig.
I 2010 var han udsendt i Helman Provinsen med det 9. danske hold i et halvt år. Og det blev en usædvanlig barsk oplevelse holdet mistede fem personer og oplevede flere sårede end de otte foregående hold tilsammen.

Mads Silberg fortalte, at han hjemmefra havde været naiv og troet, at han skulle til Afghanistan for at løse en vigtig opgave, skabe ro i landet og svække Taliban. Han mødte dog en lokalbefolkning, der ikke så Taliban som fjenden, men derimod forsøgte at bekæmpe de danske soldater med vejsidebomber.

– De mennesker, vi gerne ville hjælpe, var dem, der prøvede at slå os ihjel. Hvad lavede vi så egentlig der?

Mads Silberg er én af de mest fremtrædende kritikere af den danske krigsindsats i Afghanistan, og flere gange i løbet af foredraget stillede han spørgsmål ved, hvad der er kommet ud af den danske indsats. Desuden understregede han, at krig koster menneskeliv, selvom det omtales som en fredsbevarende mission af politikere.

Efter foredraget besøgte Kaptajnen flere psykologi- og historieklasser, der var væbnet med skarpe spørgsmål. Hvordan har du det med, at du har slået nogen ihjel? Hvordan har din familie reageret? Fortryder du, at du deltog i krigen? Mads Silberg svarede på alle spørgsmål og gav dermed et indblik i krigens personlige og familiære omkostninger.

Fotos viser Mads Silberg – dels under foredraget og dels fra det efterfølgende besøg i klasserne.

Kom med til Julemærkemarch i Hobro

Læs også: Kom med til Julemærkemarch i Hobro

Tilmeld dig vores nyhedsbrev