Nyheder
Elever på Mariager Skole vandt skolestartskonkurrence
.Eleverne i 0. B på Mariager Skole har vundet årets skolestartskonkurrence ved at svare rigtigt på spørgsmål om sikkerhed i trafikken. Præmien var ringeklokker og et flot diplom, der blev overrakt af trafikplanlægger Birgit Krogh Alminde og skolekonsulent Flemming Rasmussen. Når eleverne starter i 0. klasse, skal de også lære at begå sig i trafikken. […]
.
Eleverne i 0. B på Mariager Skole har vundet årets skolestartskonkurrence ved at svare rigtigt på spørgsmål om sikkerhed i trafikken. Præmien var ringeklokker og et flot diplom, der blev overrakt af trafikplanlægger Birgit Krogh Alminde og skolekonsulent Flemming Rasmussen.
Når eleverne starter i 0. klasse, skal de også lære at begå sig i trafikken. Derfor gav Mariagerfjord Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden alle kommunens knap 470 nye skolebørn et opgavehæfte om sikker adfærd i trafikken i forbindelse med skolestart. Hæftet skulle børnene udfylde sammen med deres forældre eller klasse, og bagefter blev der trukket lod om præmier blandt klasserne med de rigtige besvarelser.
I Mariagerfjord Kommune var det Mariager Skoles 0. B, der vandt årets skolestartskonkurrence. De svarede nemlig rigtigt på en række spørgsmål om, hvordan man kommer sikkert gennem trafikken til og fra skole, hvordan man skal opføre sig i trafikken, og hvad man skal holde øje med.
Det var derfor nogle glade og overraskede elever i 0. B, der fik besøg den 26. november af trafikplanlægger Birgit Krogh Alminde og skolekonsulent Flemming Rasmussen fra Mariagerfjord Kommune for at få overrakt præmien. Præmien i konkurrencen var flotte ringeklokker og diplomer til alle klassens elever. Efter at de stolte elever havde fået overrakt præmien og var blevet rost for deres flotte indsats, kunne de nyde en flødebolle og frisk frugt.Øvelse gør mestre
Hos Mariagerfjord Kommune er der løbende fokus på at gøre skolevejene mere sikre, og til det arbejde spiller forældrene og skolen også en vigtig rolle. For at støtte op om indsatsen er Mariagerfjord Kommune med i skolestartskampagnen Pas på de små i trafikken, så børnene kan komme sikkert til og fra skole. Konkurrencen var en del af kampagnen for alle de nye elever.
I forbindelse med skolestartskampagnen blev der også sat skilte op ved kommunens skoleveje, hvilket opfordrede bilisterne til at sætte farten ned og passe på de små i trafikken.
Kampagnen bestod desuden også i, at forældrene fik et hæfte med information og ideer til, hvad de skal lære deres børn, når de går eller cykler i trafikken. Børn lærer nemlig bedst gennem øvelse og ved at se, hvordan de voksne gør.
På hjemmesiden http://www.sikkertrafik.dk/skolestart findes mere information om kampagnen og gode råd til trafiktræning.