Af: Birgitte Holm
Vilde blomsterenge og spiselige buske skal gøre biologien håndgribelig og spændende på Hobro-skole
På Bymarkskolen har elever fra 0. klasse været i gang med skovl og spand i naturens tjeneste. De har nemlig brugt formiddagen på at så en masse vilde blomster og plantet buske på et grønt areal i bunden af skolens område. Det hårde arbejde bliver til foråret til blomstrende enge, hvor det kribler og krabler med insekter og svirrer med vilde bier og flaksende sommerfugle.
– Vi vil gøre biologien håndgribelig og vise, hvor simpelt det er at skabe bedre levesteder for planter og dyr og samtidig skabe noget smukt. Derfor laver vi et område med biologisk blikfang. Her kan vi følge udviklingen og eleverne kan se, hvad det betyder for plante- og dyrelivet, når vi forvandler kedelige grønne græsplæner til farverige blomsterenge, forklarer Søren Siem, som underviser i natur og teknologi og er skolens naturfagvejleder.
Kællingetand, slangehoved og hvid okseøje er blot nogle af de knap 30 blomsterarter, som eleverne har sået nu, og til foråret vil eleverne så endnu en dosis. 0. klasse eleverne har også plantet buske som solbær og syren samt boret huller i gamle birkestammer, som er gode opholdssteder for insekter som bier og bænkebidere.
Undervisningen ud af klasseværelset
Søren Siem forventer, at det biologiske blikfang vil øge elevernes interesse for undervisningen og sætte turbo på læringen. Det grønne område skal nemlig komme alle klassetrin til gode.
– Vores elever lærer simpelthen mere, når vi flytter undervisningen ud af klasselokalerne. Her kan de helt konkret se, hvordan de forskellige planter og dyr lever i et fascinerende samspil. Jeg er sikker på, at undervisningen bliver mere nærværende, når eleverne får grønne fingre og jord under neglene, og dermed tror jeg også, at de vil passe bedre på naturen, siger Søren Siem.
Frugtbart samarbejde
Det er Bymarkskolen og Mariagerfjord Kommune, der står bag det nye initiativ. Der er tale om et projekt i forbindelse med kommunens biodiversitetspolitik, der skal skabe nye levesteder for planter og dyr. Fra Mariagerfjord Kommunes naturvejleder er der lutter lovord om det frugtbare lokale samarbejde.
– Jeg blev så glad, da Bymarkskolen inviterede mig ud for at hjælpe med at så og plante. Lokale samarbejder som dette er en nødvendig ingrediens, når vi skal skabe varige forbedringer for naturen i by og land. Jeg kan bidrage med en stor bunke viden og erfaring, og så er jeg bæredygtig i en masse naturmateriale, som vi kan genbruge fra projekt til projekt i kommunen, siger naturvejleder Karsten Rybjerg Larsen.
– På Bymarkskolen har vi boret huller i birketræer til bier og bænkebidere, som andre elever har hjulpet mig med at fælde i Linddalene. Senere vil vi banke bænke op midt i de farverige blomsterenge på Bymarkskolen, som vil stamme fra genbrugstræ fra elevers naturpleje. Det er et skoleeksempel på, at det nytter noget, når vi går sammen om at værne om naturen, siger naturvejlederen.
Bymarkskolen bakker op om biodiversitet
På Bymarkskolen i Hobro gælder det nu bare om at væbne sig med tålmodighed, mens naturen går sin gang med sidste nye tiltag i biodiversitetens tegn. Skolen nyder nemlig allerede godt af fuglehuse af planker, som eleverne selv har været med til at producere, utallige højbede og insekthoteller.
– Eleverne er meget interesserede i naturen, og jeg ved, at de glæder sig til se resultatet af deres nyeste anstrengelser, siger viceskoleleder Fie Bækgaard Eilsøe.
– Når det hele begynder at spire til foråret, får vi bænke op, så eleverne kan sidde og nyde det smukke syn. Det er faktisk også et tilbud til byens borgere, hvis de slår et smut forbi skolen. Vi har sået og plantet på et stort areal ud mod vejen, så biodiversiteten kan komme både elever, lærere og byens borgere til gavn, slutter viceskolelederen.
