Nyheder

Elgene i Lille Vildmose er et kæmpe hit

Af Klaus Hansen De fem unge elge har nu været ude i Mellemområdet i et par uger og på den korte tid er de allerede blevet meget populære blandt de besøgende i Lille Vildmose. Flere har allerede været heldige at opleve dem og få dem fanget på kameraet. Elgene går i et 21 kvadratkilometer stort […]

Elgene i Lille Vildmose er et kæmpe hit
16. juli 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

De fem unge elge har nu været ude i Mellemområdet i et par uger og på den korte tid er de allerede blevet meget populære blandt de besøgende i Lille Vildmose. Flere har allerede været heldige at opleve dem og få dem fanget på kameraet. Elgene går i et 21 kvadratkilometer stort område og skal hjælpe med naturpleje ved at spise birk og pil, som ellers vil overvokse højmosen.

Der er mange, som tror, at det nye hegn rundt om Mellemområdet har ført til nye reguleringer i offentlighedens færdsel. Derfor er det vigtigt for os at understrege, at det absolut ikke er tilfældet. Man kan besøge Lille Vildmoses Mellemområdet døgnet rundt, fortæller naturvejleder på Lille Vildmosecentret, Jakob Konnerup.

Den bedste mulighed for at opleve elgene er tidlig morgen og sen aften, da det er her de er mest aktive. De tre unge elgkvier opholder sig fortrinsvis i den nordlige del af Mellemområdet tæt på Høstemark Skov, mens de to unge elgtyre vandrer mere omkring, fortæller Jakob Konnerup.

Der er bedst mulighed for at se elgene, hvis man tager op i de to udsigtstårne, Brandvagtstårnet og Rovfugletårnet.

Kom på guidet tur i elgenes land nu hver onsdag og fredag

En anden mulighed for at komme på tur i elgenes land er hver onsdag og fredag i sommerferien (uge 26-32), hvor Lille Vildmosecentret afholder guidede ture i egne biler fra kl. 10.30-12.30. Her vil guiden tage deltagerne med rundt i mosen for at se efter elge og samtidig vil der være fantastiske muligheder for, at opleve et rigt fugleliv og mærke højmosens gyngende grund.

I kan også høre om naturgenopretningen af Lille Vildmose. Turen er indeholdt i entréprisen til Lille Vildmosecentret, som købes i centrets reception forud for turen.

Tilbage på Lille Vildmosecentret vil der være mulighed for at købe en pølse med brød, som I selv kan grille over bålet. I kan også komme ud og køre en tur med mosens gamle Tørvetog kl. 13.00 og kl. 14.00.

Husk også at besøge det nye oplevelsesrum om Nordens Kæmper, hvor netop elge og krondyr bliver formidlet og hvor I kan opleve en stor, udstoppet elgtyr og lære om deres levevis inden I på egen hånd tager ud i området og kigger efter dem.

I kan læse mere om udsætningen af elge på Lille Vildmosecentrets hjemmeside under Nyheder. Her får I også gode fif til, hvordan I bedst oplever dem og hvordan I skal forholde jer hvis I ser dem.

.

Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Læs også: Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Læs også: Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev