.
Af Klaus Hansen
ELRO Fonden vil til næste år være økonomisk garant for et stort event ELRO Dage, som vil foregå fra 24/5 til 26/5.
De skal blot byde ind med et arrangement eller et projekt. ELRO Fonden betaler de store udgifter og overskuddet kan bruges, til hvad man selv ønsker. Med andre ord giver ELRO Fonden en OVERSKUDS GARANTI.
Ønsket er, at alle Elros tidligere andelshavere og et stort antal turister, vil deltage i et overflødighedshorn af arrangementer, projekter og events, som for største delen vil være gratis. Kun, hvor der er begrænset plads, skal der købes en billet til et rimeligt beløb.
Elro Fonden ønsker, at der bliver fri entre på alle seværdigheder i området. Biograferne skal en af dagene spille gratis for deres gæster.
Alle forsamlingshuse, kulturhuse og institutioner m. m. kan få underholdning med musik, foredrag eller skuespil. Der vil blive afholdt ELRO Cup inden for holdsport med en pæn betaling til den arrangerende forening og med flotte præmier til de vindende klubber. Alle får et beløb for at deltage. Pensionistforeninger, ældrecentere og støtteforeninger får mulighed for at arrangere musik og underholdning til deres målgruppe.
Til de små kan der arrangeres børneteater og koncerter. Det bliver ikke et spørgsmål, for de mange gæster, om hvad de skal vælge at deltage i, men et spørgsmål om, hvad de skal vælge fra.
ELRO Fonden vil gerne invitere alle klubber, foreninger og institutioner m.m. til orienteringsmøder i oktober, hvor ideen bag ELRO Dage vil blive uddybet og der kan stilles spørgsmål.
ELRO Fonden holder 4 info møder om de kommende ELRO Dage.
8/10 kl. 19.00 Mariagerfjord Golfrestaurant
Mariagervej 101
9560 Hadsund
09/10 kl. 19.00 Sløjfen Hadsten
Evald Tangs Alle 45
8370 Hadsten
11/10 kl. 19.00 Purhus Kro
Præstevejen 6
8990 Fårup
15/10 kl. 19.00 Ørsted Kro
Rougsøvej 118
8950 Ørsted
Tid og sted vil også blive annonceret i dagspressen og på ELRO Fondens hjemmeside.