Mariagerfjord og omegn
En 2. plads til Steffen
.Steffen Stegger og hans gaster Lars Christiansen og Carsten Pedersen fra Hadsund Sejlklub har sendt os følgende efter deltagelse i Kieler Woche 2013 for H-både: “Efter 5 dage i Kiel og 11 spændende og hårde sejladser, er vi nu vendt hjem. Der var frisk til hård vind samtlige dage vi var på vandet, ca. 8 […]
.
Steffen Stegger og hans gaster Lars Christiansen og Carsten Pedersen fra Hadsund Sejlklub har sendt os følgende efter deltagelse i Kieler Woche 2013 for H-både:
“Efter 5 dage i Kiel og 11 spændende og hårde sejladser, er vi nu vendt hjem. Der var frisk til hård vind samtlige dage vi var på vandet, ca. 8 timer hver dag, så vi er ret godt brugte nu.
Vi fik en samlet 2. plads, hvilket ikke er et dårligt resultat. Dog er vi ikke helt tilfredse, idet vi førte de 3 første dage (dog meget knebent med et enkelt point), men det hele blev afgjort i 11. og sidste sejlads – desværre røg vi en plads ned og tabte med mindst mulig margen et enkelt point.
Vi skal i kamp igen uge 28, hvor det er det danske mesterskab det drejer sig om, nemlig DM som bliver afholdt i Fåborg”, slutter Steffen.