.
Af Klaus Hansen
Anette Kjær og Troels Kold vil på skift fortælle om og synge nogle af hans digte. Både de kendte og de mindre kendte.
H.C. Andersen er som bekendt vores store eventyrdigter, og for eventyrene er han berømt og elsket over hele verden. Men han skrev også mange sange, digte, romaner og dramaer, og nogle af sangene hører til de mest sungne i den danske sangskat – mens andre værker, især hans dramaer, er sunket hen i glemsel og til dels latterliggørelse.
H.C. Andersen led af en livslang ulykkelig kærlighed til teatret. Han forsøgte sig som ung både som sanger og balletdanser uden held, og siden blev det hans ambition at skrive teaterstykker og operatekster til Det Kgl. Teater. Men hvor hans digte og eventyr allerede i hans levetid blev elsket af stort set alle, lykkedes det ham aldrig at blive anerkendt som dramatiker.
Kom og hør, om det er rimeligt, eller om det er udslag af den berømte danske Jantelov. Arrangementet varer en times tid, og der er gratis adgang. Kirkebil kan benyttes.