Alarm 112
Én anholdt for kontaktbedrageri: – Vi har en stærk teori om flere medgerningspersoner
Nordjyllands Politi fik onsdag aften identificeret og anholdt end 26-årig mand i forbindelse med flere kontaktbedragerier i kommunen. De mistænker dog, at han ikke arbejdede alene.
Den 26-årige anholdte blev i går fremstillet i grundlovsforhør og fængslet foreløbig i fire uger, fortæller Politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:
– Vi har en stærk formodning om, at han ikke arbejdede alene. Det har vi ud fra signalementer samt de forskellige opkald til de forurettede i sagerne.
– Vi har en teori om, at der måske er 1-2 medgerningspersoner. Det er noget af det, vores efterforskningsarbejde i øjeblikket går på. Vi har endnu ikke anholdt flere i sagen.
Hvis du har oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 1-1-4.