Nyheder

En historie om en fantastisk Badminton Camp

.I foråret 2015 fik Olympias ungdomsafdeling en KÆMPE check på 25.000 kr. fra Øster Hurup Kraftvarmeværk. En præmie som de havde vundet ifm Fjernvarmeprisen 2014. Pengene skulle bruges på en god oplevelse for ungdommen i Olympia.det var kravet fra Øster Hurup Kraftvarmeværk for at vi kunne få lov at få pengene. Efter mange overvejelser, valgte […]

En historie om en fantastisk Badminton Camp
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
14. oktober 2015
Af Redaktion

.
I foråret 2015 fik Olympias ungdomsafdeling en KÆMPE check på 25.000 kr. fra Øster Hurup Kraftvarmeværk. En præmie som de havde vundet ifm Fjernvarmeprisen 2014. Pengene skulle bruges på en god oplevelse for ungdommen i Olympia.det var kravet fra Øster Hurup Kraftvarmeværk for at vi kunne få lov at få pengene.

Efter mange overvejelser, valgte Olympia at bruge pengene på en weekendtur til Løkken Fritidscenter hvor der skulle være bådetræning men ikke mindst en hyggelig tur, hvor spillerne lærte hinanden bedre at kende og det skulle være for alle ungdomsspillere i klubben, som havde lyst.

Lørdag d. 26/9 kl. 9.30 drog vi derfor 32 personer af sted. Vi havde fået en bus fra Fjordens Taxa v/ Morten Lybech så vi kunne komme af sted i samlet flok og hygge undervejs.
Da vi ankom til Løkken Fritidscenter var der inddeling af værelser samt omklædning til sportstøj, for efter frokost var der den første træningspas på 2½ time.
Der blev spillet på livet løs og store og små blev blandet og spillede en ny form for double, nemlig tribel. Dvs 3 på hver banehal-del..og det var ikke altid lige nemt.
Efter en veloverstået træning, så var det tid til at springe i svømmehallen, hvor der blev plasket og leget i et par timer, inden aftensmaden stod på bordet. Efter aftensmaden var nok den del alle børnene havde glædet sig allermest tilder var nemlig en tur i Løkken Action House på programmet ! Der skulle køres go-kart og en tur i lasergame.
Det var en fornøjelse at se såvel store som små give den fuld gas på go-kartbanen og der kom rigtig gode omgangstider i hus. Det tog knap 1½ time før alle havde været banen rundt og vi kunne gå derfra og direkte over i Lasergame-delen hvor vi i mørke skulle skyde hinanden med laser-stråler. Der blev gået til den og alle kom ud med sved på panden og smil på løben. En fed oplevelse for os alle!
De mindre badmintonspillere syntes det var mega fedt og blot det at de først kom hjem kl. 21.30 var en stor ting i sig selv. Da vi kom tilbage til Løkken Fritidscenter var det sengetid for de yngste og pudsig nok, var de ikke svære at få til at falde i søvn.
En hård og lang dag var overstået og drømmeland ventede. De ældste spillere fik lidt længere snor og de hyggede et par timer med sodavand og slik inden de gik til køjs.
Næste morgen kl. 8.00 stod den på morgenmad inden endnu en gang træning. De yngste trænede 1 time inden de fik lov at gå på værelserne for at pakke sammen og bagefter hygge med TV, slik og sodavand.
Kl. 11.30 samledes alle spillere og vi fik lune pølsehorn, og pizzasnegle inden bussen startede op og vi vinkede farvel til Løkken Fritidscenter kl. 12.00. På turen var en god men også træt stemning.

Kl. 13.30 landede en flok trætte børn i Øster Hurup igen. Forældrene stod klar til at tage imod børnene og mon ikke de fleste forældre fik snakket et øre af, inden de nåede helt hjem?
En rigtig god tur som rystede spillerne sammen på tværs af aldre og niveau samt gav en flok børn og unge en god oplevelse i rygsækken. Tusinde tak skal lyde til Øster Hurup Kraftvarmeværk for at give os denne mulighed. En tak til Fjordens Taxa for at gøre det muligt at komme afsted i samlet flok.
En stor tak for lån af børnene. Dem kan vi kun være stolte afde opførte sig eksemplarisk og det var en fornøjelse at have dem med.

U & IF Olympia 1938, Øster Hurup

Rigtige helte vasker hænder og hoster i ærmet

Læs også: Rigtige helte vasker hænder og hoster i ærmet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev