En kommunal udligningsordning som både er fair og forudsigelig?

4. januar 2020

De deltager:

Af Klaus Hansen

Invitation til åbent debatmøde om kommunal udligning, mandag den 13. januar kl. 17.00 til 19.00, Kulturstationen, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping.

– Mød hele tre folketingsmedlemmer samt tre lokale borgmestre og viceborgmestre. Dette når vi byder op til en lokal himmerlandsk dialog om hvordan en ny kommunal udligningsordning skal være skruet sammen, hvis den bare i en eller anden grad skal være både fair og forudsigelig, fortæller Torsten Topbjerg Formand for Radikale Venstre i Rebild Kommune.

Per Bach Laursen, Borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Venstre
Kathrine Olldag, medlem af folketinget for Radikale Venstre
Torsten Schack Pedersen, medlem af folketinget for Venstre
Leif Skaarup, 1. Viceborgmester i Mariagerfjord Kommune, Socialdemokratiet
Leon Sebbelin, Borgmester i Rebild Kommune, Radikale Venstre
Orla Hav, medlem af folketinget for Socialdemokratiet

Torsten Topbjerg fortsætter:

– Udligningsordninger er i høj grad omdrejningspunktet for hvilken velfærd vi kan byde børn, unge, ældre samt socialt udsatte i Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner. De overførte beløb kan variere enormt fra år til år og er ofte afhængige af meget små ændringer i befolkningssammensætningen.

– Ofte ændringer som de lokale politikere ikke har en jordisk chance for at påvirke. F.eks. fik Mariagerfjord Kommune 41,4 mio. kr. mindre i kommunal udligning fra 2018 til 2019.

– En del af faldet skyldes at Hadsund by kom op på 5.003 indbyggere fra 2018 til 2019 og dermed ikke udløste en af kriterier hvor småbyer under 5.000 gav en udligning.

– Her var Hadsund tre borgere for meget til dette. Et andet aspekt er hvilke kommuner der er de rige og hvem der er de fattige når man ser på den reelle købekraft for borgerne.

– Det er den type af problemstillinger vi gerne vil debattere den 13. januar i Skørping. slutter Torsten Topbjerg.

Mødet er arrangeret af Radikale Venstre i Rebild Kommune men åbent for alle – altså også for andre end Radikale medlemmer.

Øster Hurup og omegn

Se flere artikler