Hadsund og omegn
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Kære Kræmmere og Kære Gæster
Centerlederen, Søren Hjelm Hansen sender her sin tak efter det nyligt afholdte kræmmermarked i Hadsund Hallerne:
Vi vil gerne sige tak til alle jer, der deltog i det seneste Kræmmermarked den 7 April i Hadsund Hallerne. Igen var det en stor succes. Der var fuldstændig udsolgt af stader, og det resulterede i mere end 400 facade meter med Kræmmere.
Det var en dag fyldt med handel, god mad og en fantastisk stemning. Hadsund Hallernes Café stod klar til at imødekomme sultne maver med deres lækre tarteletter og udover dette tilbød de også en masse andre lækkerier til det store arrangement, som vi håber, I nød.
Kræmmermarkedet var velbesøgt og den gennemgående stemning var også god blandt alle kræmmerne. Det bekræfter jo igen, at Hadsund Hallerne har en attraktiv placering i byen og kapacitet til at huse mange gæster. Derudover bekræfter det også, at kræmmermarkedet igen var en kæmpe succes, og det kunne ikke have været muligt uden den store opbakning fra både lokale og folk langvejs fra samt de frivillige hænder, som altid står klar til at hjælpe.
Vi vil gerne takke vores fantastiske personale i Hadsund Hallerne, hvis ekstraordinære indsats gjorde dette arrangement muligt. Deres dedikation og hårde arbejde har været afgørende for, at dagen blev så vellykket.
Vi er stolte over at være en del af Hadsund Hallerne og være med til at skabe spændende events og arrangementer i byen. Og det varmer vores hjerter at se, at både Kræmmere og gæster har givet udtryk for deres begejstring og allerede ser frem til næste gang.
Endnu engang tak til alle, der bidrog til det vellykkede kræmmermarked. Vi ser frem til at byde jer alle velkommen igen næste gang!