Mariagerfjord og omegn
Endnu 2 blå flag i Mariagerfjord Kommune
.Friluftsrådet tildeler endnu 2 Blå Flag i Mariagerfjord Kommune Med Friluftsrådets tildeling af endnu 2 Blå Flag kan borgere og sommergæster boltre sig i rent vand badevand 6 steder i kommunen. De to nye steder er ved Sildehagen i Hobro og Færgehagen i Mariager. Aktiviteter og hejsning af Blå Flag. Lørdag den 1. juni 2013 […]
.
Friluftsrådet tildeler endnu 2 Blå Flag i Mariagerfjord Kommune
Med Friluftsrådets tildeling af endnu 2 Blå Flag kan borgere og sommergæster boltre sig i rent vand badevand 6 steder i kommunen.
De to nye steder er ved Sildehagen i Hobro og Færgehagen i Mariager.
Aktiviteter og hejsning af Blå Flag.
Lørdag den 1. juni 2013 hejser kommunen de 6 blå flag ved henholdsvis Sildehagen i Hobro, Færgehagen i Mariager, Bramslev Bakker, på standen ved havnen i Øster Hurup, ved den offentlige badestrand på Dokkedalvej i Øster Hurup og ved Hadsund Lystbådehavn. Alle steder vil der i løbet af dagen være forskellige aktiviteter.
Dagens program:
Kl. 10.00: Stranden ved Havnen i Øster Hurup
· Strandtur ved Naturvejleder Anne Navrbjerg,
· Hejsning af Blå Flag kl. 12.00.
Kl. 11.00: Sildehagen, Hobro
· Tale ved udvalgsmedlem i Udvalget for Teknik og Miljø, Melanie Simick og en repræsentant fra Friluftsrådet.
Kl. 12.00: Færgehagen, Mariager
· Tale ved næstformand i Udvalget for Teknik og Miljø, Svend Madsen og en repræsentant fra Friluftsrådet.
Kl. 13.00: Bramslev Bakker
· Naturtur ved Miljøvejleder Inger Taylor.
· Hejsning af Blå Flag kl. 15.00.
Alle er velkommen.
Fakta
Blå Flag er symbol på rent badevand, sikkerhed og gode strandoplevelser.
Badevandet kontrolleres løbende gennem hele sommeren.
Danmark har netop fået tildelt 243 Blå Flag Strande og 55 Blå Flag havne, og det er i alt fem flere flag end sidste år. Danmark er nu blandt de lande, der har flest Blå Flag – kun overgået af Spanien, Frankrig og Italien.