Nyheder

Energirådet Mariagerfjord tilbyder energivurdering og renovering

.Pressemeddelelse: Energirådet Mariagerfjord nyt netværk af håndværkere og pengeinstitutter tilbyder energivurdering og renovering af private boligerEfter næsten 1 års forberedelse er et nyt netværk af håndværkere og energirådgivere nu klar til at tilbyde husejere et fælles koncept for energivurdering og evt. energirigtig renovering, som tjener sig hjem gennem besparelser på energiforbruget og tilskud fra energiselskaberne. […]

Energirådet Mariagerfjord  tilbyder energivurdering og renovering
19. maj 2015
Af Redaktion

.
Pressemeddelelse:

Energirådet Mariagerfjord nyt netværk af håndværkere og pengeinstitutter tilbyder energivurdering og renovering af private boliger
Efter næsten 1 års forberedelse er et nyt netværk af håndværkere og energirådgivere nu klar til at tilbyde husejere et fælles koncept for energivurdering og evt. energirigtig renovering, som tjener sig hjem gennem besparelser på energiforbruget og tilskud fra energiselskaberne. 7 lokale pengeinstitutter i Mariager Fjord-området byder sig til med rabat på lån til de lokale kunder, der benytter sig af Energirådets tilbud.

Fokus på energiforbedringer, som kan betale sig
I rigtig mange tilfælde kan det betale sig at investere i energiforbedring af private boliger, men for boligejeren kan det være svært at prioritere hvilke forbedringer, som på kort eller lang sigt bedst kan betale sig. Resultatet er, at der så ikke foregår en investering i boligen eller at der foretages investeringer, som ud fra et energimæssigt synspunkt er mindre relevante måske bare fordi husejeren ikke ønsker at investere et relativt beskedent beløb i at få rådgivning inden tingene sættes i værk. Det vil det nye netværk Energirådet gøre noget ved. Energirådet er dannet af virksomheder inden for både VVS, El, Tømrerfaget og energi- og boligrådgivning.

Rabat på håndværksarbejdet, optagelse af lån og gratis energimærkning
Vi tilbyder i første omgang husejere i Mariagerfjord Kommune at gennemføre enten en overordnet screening eller en mere uddybende bedreBolig-rådgivning inden de træffer deres valg. Med vurderingen i hånden kan husejeren frit indhente tilbud på konkrete energirigtige renoveringsprojekter hos os eller andre håndværkere udenfor netværket. Ender det med, at arbejdet skal udføres af én fra Energirådet for mindst 25.000 kr. vil de være garanteret en ekstra rabat på 1000 kr., som meget ofte vil kunne dække hovedparten af udgifterne til den indledende screening, siger Kurt Lynge Christensen, fra firmaet Dansk Bygningsrådgivning, som er én af parterne i det nye netværk.
Konceptet, som Energirådet tilbyder husejerne, er endnu bedre i de tilfælde, hvor investeringerne ligger i den højere ende. Tager boligejeren det fulde skridt fra starten og får udarbejdet en BedreBolig Plan ud fra Energistyrelsens retningslinjer og efterfølgende køber renoveringsarbejde for mindst 100.000 kr. blandt Energirådets medlemmer, vil der ved arbejdets afslutning blive udarbejdet en energimærkning for håndværkernes regning. En sådan energimærkning er lovpligtig, hvis man vil sælge sit hus og udgiften til mærkningen vil meget ofte kunne løbe op i omegnen af 5000-6000 kr. Den tilbyder vi helt gratis, siger Kurt Lynge.

Tilskud til energibesparelser
Energirådets medlemmer har stort fokus på, at en boligejer skal have del i de penge, som energiselskaberne udbetaler som en betaling for energibesparelser. En udskiftning fra oliefyr til f.eks. varmepumpe kan give fra 4.000 6.000 kr. afhængigt af, hvor gammelt oliefyret, der skiftes er. Der gives også penge for udskiftning af vinduer, til efterisolering af tag / lofter m.v. og der gives naturligvis tilskud til at energioptimere varmesystemet i en bolig. Energiselskabernes betaling for energibesparelserne er med til at betale udgiften til f.eks. BedreBolig-rådgivningen.

7 pengeinstitutter yder rabat på lån
Energirådet har allieret sig med hele 7 lokale pengeinstitutter, som alle er interesseret i at udlåne penge til husejere med sunde energirigtige renoveringsprojekter. De 7 pengeinstitutter bakker op med 500 kr. i rabat for udgifterne ved låneoptagelsen hvis den pågældende husejer har modtaget rådgivning fra en af Energirådets virksomheder.

Partnerkreds åben for flere deltagere
Energirådet er dannet af håndværksvirksomheder samt energirådgivere og andre aktører med interesse og kompetencer inden for energirigtig renovering, som vil og kan leve op til en række fælles krav omkring kvalitet i arbejdet, information til kunden og faglig videndeling. Netværket er startet i med hjælp fra Energitjenesten Nordjylland, Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Erhvervsråd. Energistyrelsen bakkede i 2014 op omkring dannelse af en række danske energipartnerskaber og det netværk, som nu er etableret med base i og omkring Mariager Fjord, ser meget lovende ud. Der er samlet en række forskellige kompetencer, som har opbygget stor ekspertise inden for energiområdet og så er det ganske unikt, at man samtidig har fået opbakning fra så mange lokale pengeinstitutter, siger Marianne Bender, som er leder af Energitjenesten i Nordjylland. Marianne Bender understreger at netværket er åbent for flere deltagere, som vil kunne leve op til de fælles standarder, man har fastlagt i Energirådets samarbejdsaftale.
Energirådet har etableret en fælles hjemmeside www.energiraadet.dk hvor flere informationer findes.

FAKTA:
Energirådet består af følgende individuelle virksomheder:
Tømrerfirmaet, Bækkelund Byg ApS, Gjerlev
Dansk Bygningsrådgivning, Hadsund
VVS Tech, Hobro
Fjordens Tømrer & Snedker ApS
Lillegaarden El A/S, Hobro
Hera El og Instrumentservice A/S, Hobro og Hadsund

Energirådet samarbejder med EnergiTjenestens afdeling i Aalborg.

Følgende 7 lokale pengeinstitutters afdelinger i Mariagerfjord Kommune tilbyder rabat på lån til kunder, som har benyttet sig af Energirådets ydelser:
Andelskassen
Jutlander Bank
Nykredit
Sparekassen Kronjylland
Spar Nord
Sydbank
Østjydsk Bank

Billede: 6 lokale håndværksfirmaer er i samarbejde med 7 pengeinstitutter og EnergiTjenesten gået sammen om energirenovering af private boliger. På billedet ses (fra venstre): Niels Peter Ladefoged, (Hera El), Per Bang (Bækkelund Byg), Kurt Lynge (Dansk Bygningsrådgivning), Henrik Vraa Andersen (Lillegaarden El), Thomas Poulsen (Fjordens Tømrer & Snedker) samt Klaus Knudsen (VVS-Tech).

Hadsunds tidligere politistation til salg: En unik liebhaverbolig med historie

Læs også: Hadsunds tidligere politistation til salg: En unik liebhaverbolig med historie