Alarm 112

EOD måtte tilkaldes – tre granater fundet af elever

Politiet fik i går eftermiddags et opkald, der ikke lige falder indenfor normalen. Her var en lærer og nogle elever stødt på tre mortérgranater.

EOD måtte tilkaldes – tre granater fundet af elever
Af Redaktion 27. juni 2024

Det oplyser politikommissær Lars Rosenvinge ved Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Kl. 15.24 fik vi et opkald om, at en lærer og nogle elever var ude ved Himmerlandsgården på Als Oddevej ved Hadsund. Her var de ude og lede efter ting i naturen med en metaldetektor, da de var stødt på tre mortérgranater. EOD (Ammunitionsrydningstjenesten) bekræftede, at der umiddelbart var tale om mortérgranater.

– Da EOD kom frem, viste det sig dog heldigvis, at der alligevel ikke var tale om helt så farlige granater, men i stedet røggranater. EOD tog dem med til destruktion.

Selv om der alligevel ikke var helt så stor fare på færde, var der nok nogle elever og deres lærer, der fik én på opleveren, sluttede Lars Rosenvinge.

Politiet og fogedretten samarbejder om at inddrive gæld – 70 sager afviklet

Læs også: Politiet og fogedretten samarbejder om at inddrive gæld – 70 sager afviklet

Vidner efterlyses i alvorlig sag om hjemmerøveri i Astrup ved Arden

Læs også: Vidner efterlyses i alvorlig sag om hjemmerøveri i Astrup ved Arden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev