Nyheder

Er Afrika et interessant marked for himmerlændinge?

.Det spørgsmål vil blive uddybet og besvaret på et seminar, som erhvervskontorerne i Himmerland Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland- sammen med Lyngsoe Systems A/S og Aalborg Universitet indbyder til i Messecenter Vesthimmerland tirsdag 25. november.På initiativ fra Himmerlands Udviklingsråd, afholder de tre erhvervskontorer et seminar for virksomheder, der påtænker eksport til Afrika eller blot ønsker at […]

Er Afrika et interessant marked for himmerlændinge?
12. november 2014
Af Redaktion

.
Det spørgsmål vil blive uddybet og besvaret på et seminar, som erhvervskontorerne i Himmerland Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland- sammen med Lyngsoe Systems A/S og Aalborg Universitet indbyder til i Messecenter Vesthimmerland tirsdag 25. november.
På initiativ fra Himmerlands Udviklingsråd, afholder de tre erhvervskontorer et seminar for virksomheder, der påtænker eksport til Afrika eller blot ønsker at vide mere om dette vækstmarked.

Vi har prøvet at strikke et bredt program sammen, som både kigger på de overordnede linjer såsom afrikansk forretningskultur, fælder og muligheder, og som også kommer med direkte, håndgribelige oplysninger omkring støttemuligheder, finansiering og kreditsikring gennem Danida og IFU fortæller Udviklingskonsulent Claus Andreasen, Himmerlands Udviklingsråd. Som et særligt krydderi vil Jack Bohr-Christensen, Guardian GBS fortælle om sit arbejde med at håndtere Dansk virksomheders sikkerhed i bl.a. Afrika.
Det er meget relevant at kigge mod Afrika også for himmerlændinge, for er der noget sted i verden, hvor vækst og udvikling går stærkt, så er det i Afrika. Der er i visse områder meget høje vækstrater og middelklassen vokser eksplosivt, samtidig er der stor efterspørgsel efter vestlige varer og vestlig livsstil.
Som hovedtaler er det lykkedes at få fat på Kim Højgaard Rasmussen, som nu er forfatter og konsulent hos Acces Africa. Kim Højgaard Rasmussen har mere end 20 års erfaring med at operere på det afrikanske marked for flere større, danske virksomheder som Fan Milk og Vestergaard Frandsen.

Arrangørerne håber, at mange lokale virksomheder vil gøre som Lyngsoe Systems og drage nytte af nogen af de dygtige studerende på Aalborg Universitet, der som en del af studiet gerne vil udføre markedsrettede opgaver for virksomheder.

Det var en enestående mulighed for os, da vi fik kontakt med Maggie Laursen, der dengang var specialestuderende på AAU i International Virksomheds Økonomi. Maggie er oprindelig fra Zambia, så hun havde noget i rygsækken omkring kultur og forretningsforståelse i Afrika, som vi ikke havde. Og igennem hendes studie på AAU havde hun opbygget en stærk faglig ekspertise. Så dette match af faglighed og kultur var perfekt for os i dette stykke markedsanalysearbejde, som Maggie hjalp os med. Der er ingen tvivl om, at Maggies arbejde for os gjorde, at vi fik et hurtigere afsæt i at tage til Afrika samtidig med, at jeg også tror, hun, med hendes baggrund, har reddet os fra en del kulturelle fodfejl, som man nogle gange begår, når man tager til fremmede kulturer. siger Keld. A. Christensen, Lyngsoe Systems.
Lyngsoe Systems er netop nu ved at implementere et tracking-system i Ghana for det nationale postvæsen.
Seminaret er åbent for alle interesserede, som tilmelder sig på post@himur.dk eller tager kontakt til Mariagerfjord Erhvervsråd. Ud over repræsentanter fra private virksomheder i området, forventes der ca. 50 internationale studerende til seminaret, hvorfor alle indlæg vil være på engelsk.

Mange udsatte står uden kriseberedskab

Læs også: Mange udsatte står uden kriseberedskab

Tilmeld dig vores nyhedsbrev