.
Af Thomas Høj (A) Byrådsmedlem Mariagerfjord Kommune
Arveafgift er noget, der deler vandene i Danmark, og lige nu handler debatten om rimeligheden i, at afgiften stiger fra 6% til 15%, når en familievirksomhed går i arv.
Arveafgiften er 15%, som vi har vedtaget er et rimeligt beløb, når penge skifter hænder, der betales til fællesskabet. Arver man en virksomhed, så er det logisk, at der naturligvis også skal betales samme procentdel af virksomhedens værdi.
Får vi ikke arveafgiften ind, så skal vi enten skære i budgetterne eller hæve skatten/afgiften et andet sted.
Desuden modvirker afgiften en smule, at vi ikke får nogle enkelte familiedynastier, der sidder på alt magt og økonomi i Danmark. Det er derfor medvirkende til at styrke sammenhængskraften i Danmark.
Er det så problematisk for virksomhederne, at de nu skal betale mere i arveafgift? Ikke ifølge de økonomiske vismænd, der faktisk hilser forslaget velkomment, da de mener, det vil styrke Danmarks vækst og økonomi. Som en vismænd udtalte til DR: “Selvom far var en dygtig fodboldspiller, så er det ikke sikkert sønnike er det”. De økonomiske vismænd mener, at det kan skabe vækst, hvis virksomheden i stedet styres af de rette personer, og ikke blot fordi man er i familie.
I øvrigt burde det ikke være noget problem “kun” at betale 15% af virksomhedens værdi – kan man ikke lave sorte tal med det udgangspunkt, så er det ikke sikkert, man er den rette til udfordringen.
##45505##