Nyheder
Er din bil ramt af flyverust, så se her
Mange vil, når de er i gang med forårsrengøringen af bilen, opdage nogle små og irriterende rustpletter i lakken. Der er i mange tilfælde tale om flyverust.
Biler og Fritid: Palle Sund
Flyverust er små mikroskopiske partikler fra bremserne, som sætter sig i lakken. Det ser absolut ikke godt ud, og da slet ikke på en hvid bil.
Det skal selvfølgelig fjernes hurtigst muligt. Man kan vælge at gå til en autolakerer og få hjælp til at fjerne rusten. Men man kan også fjerne det selv med et produkt fra Sonax.
Sonax Fælgrens Plus er uhyre effektivt. Sprøjt det på pletterne og lad det virke indtil det bliver lyserødt. Tag en blød svamp og masser området forsigtigt. Efter få minutters arbejde er pletterne helt væk. I øvrigt et fif jeg fik fra KF Service Center I Hadsund.
I tilfældet på denne her bil, var der ikke synlige skader i lakken, hvilket dog kan forekomme, hvis angrebet sidder for længe.
Sonax Fælgrens kan købes ved diverse autoværksteder eller bestilles på nettet.