Mariagerfjord og omegn
Er du generet af jernbanestøj?
.Måske kan du få tilskud til støjbekæmpelse. Banedanmark har fået 15 mio. kr. til at uddele som tilskud til boligejere, der er belastede af støj fra jernbanen. For at komme i betragtning skal du senest 30. september i år tilmelde sig Banedanmarks støjpulje. Tilskuddene gives til lydisolering af facaden og udendørs støjskærme. Pengene bliver i […]
.
Måske kan du få tilskud til støjbekæmpelse. Banedanmark har fået 15 mio. kr. til at uddele som tilskud til boligejere, der er belastede af støj fra jernbanen.
For at komme i betragtning skal du senest 30. september i år tilmelde sig Banedanmarks støjpulje.
Tilskuddene gives til lydisolering af facaden og udendørs støjskærme. Pengene bliver i første omgang uddelt til de boliger, der ikke tidligere har fået tilskud, og som er hårdest ramte ud fra de støjberegninger, der er foretaget langs jernbanen. Boligejere, der modtager tilskud, vil få gratis assistance til deres lydisoleringsprojekter fra en støjkonsulent.
Krav til bolig og støjniveau
For at få tilskud til støjafskærmning skal boligen være bygget eller have fået byggetilladelse før 1. juli 2007, mens tilskud til lydisolering kan gives til boliger, der er bygget eller har fået byggetilladelse før 1. april 1984. For at komme i betragtning til tilskud skal det gennemsnitlige støjniveau ved boligens facade være mindst 64 dB. For lydisolering gives endvidere tilskud, hvis det maksimale støjniveau overstiger 85 dB, når tog passerer.
Banedanmark har tidligere uddelt støtte til boligejere, der er generede af jernbanestøj, og dette bliver sidste omgang, oplyser Banedanmark. Fremover vil Banedanmark arbejde med initiativer der minimerer støj ved kilden – f.eks. mellem toges hjul og selve skinnen.
Du kan læse mere om tilskudsordningen og finde tilmeldingsblanketten til støjpuljen på Banedanmarks hjemmeside.
Fakta: Støjpuljens max-tilskud:
Lydisolering ved facaden:
Støj på facaden
over 74 dB
mellem 69 og 74 dB
mellem 64 og 69 dB eller spidsbelastning på min. 85 dB
Max. udgifter i kr.
138.425
115.354
92.283
Tilskud (max.beløb i kr.)
90 pct. (op til 124.582)
75 pct. (op til 86.515)
50 pct. (op til 46.141)
Til støjskærme og anden udendørs støjreduktion ydes et tilskud på 50 %.