Politik
Er man nedslidt, så skal man ikke arbejde
.Af Anne Honoré Østergaard Nordjysk folketingskandidat Venstre Derfor er jeg glad for, at regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har indgået en aftale om en ny seniorpension til nedslidte danskere. Med aftalen giver vi nedslidte danskere en ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet op til 6 år før den almindelige folkepensionsalder. Dermed har den […]
.
Af Anne Honoré Østergaard Nordjysk folketingskandidat Venstre
Derfor er jeg glad for, at regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har indgået en aftale om en ny seniorpension til nedslidte danskere. Med aftalen giver vi nedslidte danskere en ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet op til 6 år før den almindelige folkepensionsalder.
Dermed har den brede aftale gjort det som Socialdemokratiet ikke har formået, nemlig lavet en konkret model, der reelt hjælper alle nedslidte danskere.
Med aftalen giver vi alle nedslidte danskere en ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet uanset om man er murer, folkeskolelærer, sygeplejerskeeller bankansat. Og uanset om man er fysisk eller psykisk nedslidt.
Nedslidte, der får den nye seniorpension, vil kunne få omkring 18.900 kr. om måneden og dermed væsentlig mere end den folkepensionssats, som Socialdemokratiet rejser rundt og lover danskerne i deres pensionsforslag. For folkepensionens grundbeløb er i dag 6.300 kr. om måneden.
Det er nu over tre måneder siden, at Socialdemokratiet fremlagde deres pensionsudspil. Men det er alligevel ikke lykkes Socialdemokratiet at komme med konkrete svar på, hvordan deres pensionsmodel skal skrues sammen. Vi ved stadig ikke, hvem der skal have retten til en tidlig pension og hvem der ikke skal.
Har Socialdemokratiet mon mere travlt med at føre valgkamp end politik?