.
Af Emmeli Claré.
På sædet to pladser foran mig i bussen sad et venindepar. Sådan et venindepar, som før i tiden ville have siddet og pludret og pladret om alt og ingenting. Men igennem en hel bus tur hørte jeg intet. Simpelthen intet! I stedet sad de med hovederne begravet i deres smartphones.
Hvad er det for en virkelighed vi lever i? For mig, er virkeligheden blevet til et cyberspace: En tid hvor statusopdateringer og antal likes er blevet så vigtige, at de styrer vores hverdag og den måde vi agerer på. En hverdag, hvor vi alle har en konstant bippende smartphone i lommen, som gradvist mere og mere er blevet vores allesammens bedste ven. Den nye moderne lommecomputer har efterhånden erstattet normale samtaler, nærværet og i det hele taget fjernet den omgang man førhen havde med rigtig levende mennesker.
I dagens Danmark går næsten alle rundt med en smartphone i lommen, eller nærmere sagt i hånden, og vi er flittige til at bruge dem. Førhen var telefonen blot et redskab man kunne bruge når man skulle kontakte sine nærmeste, men i dag har smarphones tildeles overtaget Danmark. Ikke mindre end 4 millioner smartphones, er ejet af det danske folk, hvilket er et tankevækkende højt antal set i forhold til nations befolkningsstørrelse, og tallet er kun stigende. I dag er smartphonen blevet til en af vores mest betydelige hjælpemidler. En lille forbedring af fortidens leksikoner, telefonbøger, og søgemaskine som nu alt sammen er at finde på en og samme skærm. Men I stedet for blot at se den lille maskine som et hjælpemiddel, føler jeg vi er blevet slaver. Vi kan ikke styre vores forbrug. Vi er blevet afhængige.
Afhængig af at dele vores liv på facebook, så vi kan få et bekræftende like på at vi er gode nok. Afhængig af at ligge billeder ud på instagram så vi kan vise og fremhæve alle de gode stunder. Og afhængig af at skulle svare øjeblikligt på en SMS. Alt andet ville jo være uhøfligt.
Hvad jeg derimod betegner som uhøfligt, er at trække mobilen op af lommen midt i en samtale. Det giver mig en oplevelse af en ubehagelig uopmærksomhed og en fuldstændig uinteresseret person overfor mig.
Når du scroler ned over facebook er det fortiden du tager et kig i. Lige pludselig er det livsnødvendigt for dig at vide, hvad der skete for Alma i går, for Kasper en uge siden og for Miley Cyrus for 2 min. siden. Men hvad har det af betydning for dig?
Jeg syntes, det hele er blevet lidt for ekstremt. For nu kan man ligefrem få konstateret at det er en sygdom. FOMO, som er en forkortelse af Fear Of Missing out, er en frygt for ikke at blive hørt og annerkendt på fx twitter og facebook. Og et nyt ord, nosocialising, er blevet opfundet. Et ord, som betegner det at være ude i den sociale offentlighed som fx. På restauranter. Det går ud på at bruge tid på vores mobiler i stedet for menneskerne omkring os.
Efter min mening har vores smartphone forbrug taget overhånd. Faktisk er der mange som viser tegn på abstinenser, hvis ikke de har deres smartphone. Mange gange glemmer vi den virkelige verden, da vi tænker vi jo er der men fysisk tilstedeværelse er ikke altid nok.
Hop ud af cyberspace og oplev omverdenen. Se den person der sidder lige ved siden af dig. Du kan sågar rækker ud og røre ved ham. Du kunne starte et eventyr med ham, du kunne have hørt en vild livshistorie, du kunne have fået en ny ven. Vælg at gribe de muligheder i stedet for at bruge smartphonen, som et skjold mod socialiteten.
Så min opfordring går ud på at ligge mobilen på hylden. Slå lydløs til, have øjenkontakt og være nærværende med dem du er sammen med.
Du skal leve i nuet, du skal leve hvor du er. Lad din smartphone være din smartphone og ikke dit liv!
Der er åbent for kommentarer nederst på siden.
