Mariagerfjord og omegn

Erfaren 23-årig starter nyt tømrerfirma

.Mark Jørgensen fra Vebbestrup har pr. 1. juli startet tømrervirksomheden MJ Tømrer & Snedker. Mark forlader et fast job hos Myhlenberg i Arden for at kaste sig over de nye udfordringer, og ordrebogen er allerede godt fyldt. 23-årige Mark Jørgensen blev udlært som tømrer hos Myhlenberg tilbage i 2008, hvor han med et enkelt afbræk […]

Erfaren 23-årig starter nyt tømrerfirma
Af Redaktion 4. juli 2013

.
Mark Jørgensen fra Vebbestrup har pr. 1. juli startet tømrervirksomheden MJ Tømrer & Snedker. Mark forlader et fast job hos Myhlenberg i Arden for at kaste sig over de nye udfordringer, og ordrebogen er allerede godt fyldt.

23-årige Mark Jørgensen blev udlært som tømrer hos Myhlenberg tilbage i 2008, hvor han med et enkelt afbræk har arbejdet siden. Fra starten har Mark været fast besluttet på, at han på et tidspunkt skulle starte sin egen virksomhed. Nu er tiden kommet.
– Det er fem år siden, jeg blev udlært, og jeg har efterhånden fået opbygget en god erfaring både som tømrer og snedker. Derfor føler jeg, at det nu er det helt rigtige tidspunkt at starte som selvstændig. Samtidig har jeg også allerede fået et par gode ordrer, der minimum sikrer arbejde til de næste par måneder, fortæller Mark Jørgensen og fortsætter:

– Jeg udfører alle former for tømrerarbejder. Stort og småt, og både til private, landbrug og erhverv. Alt fra blandt andet nybyg, ombygninger og tagrenoveringer til finish i form for af snedker- og fugearbejde.

– Samtidig samarbejder jeg med en række stærke underentreprenører indenfor murerarbejde, VVS, kloak, el med videre, så jeg kan være totalentreprenør på stort set alle former for opgaver.

Håber snart på ansatte

Indtil videre består MJ Tømrer & Snedker kun af Mark Jørgensen selv. Men planen er bestemt, at den nye virksomhed skal vokse:

– Det er helt klart mit mål, at jeg indenfor forholdsvis kort tid kan ansætte min første mand, og på sigt skulle vi gerne blive nogle stykker. Men selvom starten tegner meget lovende, så tager jeg ét skridt ad gangen, fortæller Mark, der er født og opvokset i Vebbestrup, hvor han og kæresten Ditte har købt og istandsat en landsbrugsejendom lidt udenfor byskiltet, nærmere på Hobrovej 56.

– I forbindelse med beslutningen om at blive selvstændig og det praktiske omkring starten, har jeg haft stor opbakning fra min familie. Både fra min kæreste, men også fra min far, Preben, der har været tømrer hos Myhlenberg i mange år og som skal have æren for, at faget fangede min interesse. Som knægt gik jeg altid ude i værkstedet og hjalp ham.
– Så jeg glæder mig rigtigt meget til de nye udfordringer, lyder det afslutningsvist fra Mark Jørgensen, indehaver af MJ Tømrer & Snedker.

Sikkerhedspolitik i øjenhøjde: Mariagerfjord Gymnasium inviterer til debat under åben himme

Læs også: Sikkerhedspolitik i øjenhøjde: Mariagerfjord Gymnasium inviterer til debat under åben himme

Unge bag rattet: 17-årige i Mariagerfjord får lov at køre bil alene fra 1. juli

Læs også: Unge bag rattet: 17-årige i Mariagerfjord får lov at køre bil alene fra 1. juli

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler