Mariagerfjord og omegn
Et bibliotek i forandring og et fantastisk efterårsprogram.
.Der sker noget på Hadsund Bibliotek der bankes, males og flyttes rundt. Er nyt ungdomshjørne er skabt midt i biblioteket. Før var der ikke rigtig plads til de unge i biblioteket, men siden SundBy er flyttet til Sundhedscentret, har vi fået plads til et lækkert ungdomshjørne. Når det bliver færdigt vil det indeholde pcer, hyggelige […]
.
Der sker noget på Hadsund Bibliotek der bankes, males og flyttes rundt.
Er nyt ungdomshjørne er skabt midt i biblioteket. Før var der ikke rigtig plads til de unge i biblioteket, men siden SundBy er flyttet til Sundhedscentret, har vi fået plads til et lækkert ungdomshjørne. Når det bliver færdigt vil det indeholde pcer, hyggelige siddepladser og både ungdomsromaner og fantasy bøger. Det bliver rigtig godt!
Det er dog ikke det eneste der sker, for avislæserne vil fremover få et helt værelse til at læse magasiner og aviser. Personalet vil hen over sommeren skabe et retro-hygge-læse-værelse, så man kan sidde i lænestol og nyde en kop kaffe med dagens avis eller det nyeste modeblad. Børnebiblioteket vil også undergå en forandring så det bliver endnu mere hyggeligt og indbydende at besøge.
Har du brug for at holde et lille møde, kan nu vi tilbyde et lokale til 4-5 personer. Vi har oplevet at flere og flere er kommet ind i biblioteket for at sidde sammen til et kort møde. Det er ikke optimalt at holde møde i det åbne biblioteksrum, hverken for deltagerne eller andre af bibliotekets gæster. Derfor har vi valgt at oprette et lille mødelokale til de af vores gæster, som har behov for at mødes. Lokalet er til rådighed i bibliotekets bemandede åbningstid.
Lige nu er der flyttet rundt på bøger, lydbøger og mange andre materialer, så vi håber at vores gæster vil spørge os, hvis de ikke kan finde rundt. Vi er altid klar til en rundvisning og en anbefaling at de fantastiske film, bøger eller musik cder som vi kan tilbyde.
Hadsund Bibliotek vil hermed også gøre opmærksom på at efteråret bliver noget helt særligt i år. Det er ikke kun når vi er færdige med at flytte rundt og lave det indbydende for vores gæster at opholde sig her, vi har et arrangementsprogram der er noget ud over det sædvanlige!
I september har vi Børnekulturnat med mange super sjove aktiviteter. Derudover får vi besøg af eventyrerne HJALTE TIN og NINA RASMUSSEN som vil fortælle om deres seneste eventyr Helt Elektrisk Jorden Rundt.
I oktober kommer ingen andre end SØREN RYGE PETERSEN og fortæller om alle de skønne personer han har lavet udsendelser om. I november får vi besøg af hele Danmarks børnespecialist LOLA JENSEN, der sætter Familien Danmarks hverdag på en humoristisk spids der er altså noget for alle!
Mere information om arrangementerne kommer i avisen efter sommerferien, men vil du vide mere, så kig ind på www.hadsundkulturcenter.dk for billetter kan købes allerede nu via himmerlandsbilletten.dk.
Husk at vi har ændrede åbningstider i skolernes sommerferie.
Der er selvbetjent åbent fra kl. 9 til 21 alle ugens dage for dem der er tilmeldt ordningen NB! Det er ikke nok at være oprettet som låner kontakt os for flere oplysningen.
Vi glæder os til at se jer på biblioteket og til efterårets arrangementer.