Et ikon hos Hobro IK er gået bort

4. januar 2024
Et ikon hos Hobro IK er gået bort

Niels Clemmensen aka ‘Clemme’ er gået bort. Det skriver Hobro IK. Niels Clemmensen har igennem årtier været en del af Hobro IK, hvor han blandt andet har sørget for spillernes helbred som massør.

– ‘Clemme’ var altid klar med en god anekdote og med sin lune humor, gjorde han det altid hyggeligt for spillerne, at ligge på briksen til behandling, fortæller Hobro IK i et opslag på Facebook.

– I denne svære tid sender vi vores dybeste kondolencer og medfølelse til Niels Clemmensens efterladte, slutter de af.

Niels Clemmensen blev 82 år gammel.