Nyheder
Et royalt smykke designet af Smykkedesigner Helga Winther udstillet på dronningens særudstilling i København.
Et royalt smykke designet af Smykkedesigner Helga Winther udstillet på dronningens særudstilling i København.
Af: Birgitte Holm
I anledningen af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum, er der i København netop åbnet en særudstilling med dronningens smykkesamling, kaldet En dronnings smykkeskrin 50 år på tronen fortalt i smykker.
I denne udstilling bliver et ganske særligt smykke vist frem, et smykke der stammer fra dronningens besøg i Mariagerfjord-området i 2017.
Dengang blev en helt speciel sølvbroche nemlig skabt af Smykkedesigner Helga Winther fra Mariager og givet som gave til dronningen, fra Mariagerfjord Kommune. Dette smykke bliver nu præsenteret på smukkeste vis på denne særudstilling.
En gave til dronningen
I anledningen af Hendes Majestæt Dronning Margrethes besøg i Mariager og Hobro, blev Helga Winther sat på opgaven, at skabe en unik gave til Hendes Majestæt.
Opgaven lød på at kreere et smykke, som relaterede sig til fundet af et gammelt dragt-spænde fra Vikingetiden. Spændet blev fundet i Fjelsted, ved Mariager i 2015. Da Dronning Margrethe er kendt for, at være historisk interesseret, var gaven med dens arkæologiske baggrund, et oplagt valg.
Den unikke håndlavede sølvbroche blev overrakt til Dronningen af borgmester Mogens Jespersen, mens Helga Winther derefter fik lejlighed til at præsentere smykket og få en hyggelig snak med Dronningen.
Det var en kæmpe ære, at få tildelt opgaven og at skabe et smykke til Hendes Majestæt Dronningen. Det var en stor oplevelse at møde dronningen og efterfølgende få fornøjelsen af, at sidde sammen med hende og borgmesteren under spisningen, og hyggesnakke”.
“At smykket nu er en del, af denne særudstilling, hvor et væld af andre smukke smykker vises frem, er jeg meget beæret over. Siger Smykkedesigner Helga Winther, der da også selv har planer om at tage turen til København og se udstillingen, der vises på
Amalienborgmuseet i Christian VIIIs Palæ på Amalienborg Slot til og med 23. oktober 2022.
Det er ikke kun de royale, der kan drage nytte af Helga Winthers ekspertise inden for design og håndlavede smykker. I smykkebutikken i Mariager har hun og personalet specialiseret sig i håndlavede smykker, der altid bliver skabt ud fra kundernes egne drømme og ønsker.
Et nyt tiltag, der netop er lavet er et særligt gavekort til håndlavede smykker, der giver modtageren mulighed for selv at være med til at designe dennes drømmesmykke.
Læs også: