Hobro og omegn
Eurowind Energy i Hobro søger en bogholder
Vil du være en del af vores finans-team i Eurowind Asset Management? Vi søger lige nu en detaljeorienteret og dygtig bogholder til at varetage en bred vifte af regnskabsmæssige opgaver, som bl.a. vedrører håndteringen og effektiviseringen af vores debitorbilag. Er du klar til at tage udfordringen op i en dynamisk rolle med varierende arbejdsopgaver – så tag en plads i vores team!
Eurowind Energy er en ledende og global udvikler, ejer og operatør af sol- og vindprojekter. Med base i Danmark har vi aktiviteter i 16 lande rundt i Europa og i USA, og vi vækster vores portefølje måned for måned. Vi tror på en fremtid, der består af vedvarende energi, og vi har en ambitiøs plan om at blive næste generations ”Power Major”. Med en fuld værdikæde fra udvikling af projekter og teknologier til salg af strøm og med mere end 600 dedikerede medarbejdere rundt i verden er vi med til hver dag, skridt for skridt at skabe en grønnere fremtid.
Om jobbet
I rollen som bogholder hos Eurowind Asset Management, bliver dine ansvarsområder indenfor regnskabsrelaterede opgaver såsom regnskabsføring, økonomisk administration og løbende support. Dette betyder, at dine hovedopgaver vil bestå i:
- Debitor
- Afstemning af bank
- Finansbogføring
- Assistere med kvartalsluk samt årsafslutning
- Diverse løbende ad-hoc
Med disse arbejdsopgaver vil du desuden komme til at samarbejde tæt med andre i vores finans-team.
Kvalifikationer
Din baggrund, erfaring og uddannelse kan være mangfoldig, men du skal gerne kunne opfylde følgende kriterier for at kunne trives i rollen:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for regnskab
- Gerne erfaring fra en international virksomhed, dog ikke et krav.
- Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale. Det vil også være en fordel at have en grundlæggende forståelse af tysk.
Derudover ser vi gerne, at du er ivrig efter at lære og tilegne dig ny viden, og samtidigt er organiseret, detaljeorienteret og i stand til at bevare overblikket, når deadlines skal overholdes.
Vedvarende energi er vores fremtid. Det samme er vores medarbejdere!
Hos Eurowind Energy gør vi vores bedste for at skabe en kultur, hvor alle føler sig anerkendt, set og hørt. Det vil du mærke i din hverdag, hvor det, du siger, bliver hørt, og hvor dine ønsker er vigtige for os. Vi ved nemlig, at når du udvikler dig, så gør vi også!
Vi har en høj arbejdsglæde, og det er vi stolte over! Vi tilbyder høj fleksibilitet og har fokus på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du bliver en del af et internationalt miljø med mange gode og dygtige kolleger og en spændende og attraktiv branche. Du indgår desuden i firmaets bonusordning.
Lyder det som noget for dig?
Dejligt! Så send os din ansøgning og dit CV allerede i dag via linket i bunden. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Betina H. Jensen, Manager, Financial Asset Management på mail: bhj@ewe.dk
At udvikle, drifte og administrere vindmølle- og solcelleparker handler ikke udelukkende om forretning for os. Det er vores måde at anskue verden på. Og med dette verdenssyn følger en forpligtelse og en ambition. En ambition om at være én af de ledende udviklere i Europa. Fordi dét at skabe en fremtid drevet udelukkende af vedvarende energi betyder noget for os.
Vi forvalter vores egne porteføljer, og samtidig varetager vi både den tekniske og økonomiske administration af projekter. Vi har igennem adskillige år oplevet vækst i antallet af udviklede projekter samt selskaber under administration, og vi forventer, at det fortsætter. At udvikle er en del af vores DNA, uanset om det drejer sig om projekter, selskaber eller vores ansatte.
Se mere på vores hjemmeside eller LinkedIn.
Der vil løbende blive afholdt samtaler umiddelbart efter nytår.
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Hobro