Artikler

Får du ondt i nakken af din hovedpude? Så læs med her

hovedpude

Redaktion
Af Redaktion 9. november 2020

Når man snakker om god komfort om natten, er det ofte madrassen og rummets temperatur, der bliver nævnt mest. Men dyne og er mindst lige så vigtige for, at du sover godt om natten og vågner frisk og veludhvilet op dagen efter.

Vælg hovedpude efter din ligge-stil

Måske har du bare haft en af de flade dun-hovedpuder hele dit liv. Det er også en god pude for rigtig mange, men nogle har behov for lidt mere fylde eller et andet materiale for at ligge helt optimalt. Faktisk afhænger dit optimale valg af pude af, hvordan du ligger, når du sover. Generelt gælder det, at:

– Ligger du mest på ryggen? Så skal du have en mellemstor pude
– Ligger du mest på maven? Så skal du have en lav pude
– Ligger du mest på siden? Så skal du have en høj pude

Du ved sikkert udmærket, hvordan du sover om natten, men hvis du ikke gør, så prøv at læg mærke til det, de næste gange du skal sove og vågner op. Når du kender din sovestil, så er det nemmere for dig at finde den optimale pude.

Meget mere end dun

Ligesom der findes forskellige størrelser og højder indenfor puder, så kan du også få puder i mange andre materialer end dun. Du kan f.eks. få hovedpuder med skum eller latex, der er lidt mere faste end almindelige dunpuder det kan være godt, hvis du sover på en fast madras. Skum- og latexpuder kan også fås i en ergonomisk udformning altså ikke bare den almindeligt firkantede og lige pude. De er specielt egnet til personer, der har problemer med nakke og/eller ryg. Skum og latex er også materialer, som er mere åndbare end dun, så hvis du har problemer med varmen, kan det være en ideel løsning.